I denne udgave af Dagens Medicins dermatologi-nyhedsbrev sætter vi fokus på atopisk dermatitis, hvor et nyt dansk studie viser, at D-vitamintilskud gav så markant en forbedring i symptomerne på atopisk eksem, at det ifølge forskerne bag vil give mening at anbefale personer med hudsygdommen her i Danmark at tage D-vitamin i årets mørkeste måneder.
Anden dansk forskning gør os klogere på, hvilke udfordringer forældre til børn med flere atopiske sygdomme står med, og hvor meget det kan presse deres hverdag. Ifølge en af forskerne bag det nye studie bør både lægerne på hospitalerne, for eksempel hudlæger og børnelæger, praktiserende speciallæger og speciallæger i almen praksis, hvor børnene kan være i forløb, være bedre til at spørge ind til, hvordan forældrene får tilværelsen til at hænge sammen.
Og så peger et tredje dansk studie i Dermatology ifølge forskerne bag på, hvor stort potentiale der er i en ny tilgang til overvågning af atopisk eksem med mobiltelefoner. Billederne fra en mobiltelefon er i dag så gode, at praktiserende læger og specialister kan bruge dem lige så godt som konsultationer til at bestemme sværhedsgraden af lidelsen og kan gøre den løbende monitorering lettere og mere effektiv.
VITAMINMANGEL
Giver markant reduktion i atopisk eksem: Danske patienter bør tage D-vitamin
En dansk gennemgang af den tilgængelige forskning inden for området viser, at der kan være store forbedringer i symptomerne på atopisk eksem at hente ved at indtage kosttilskud med D-vitamin. Det vil give mening, hvis læger anbefaler deres patienter med atopisk eksem at tage D-vitamin i månederne fra oktober til april, siger læge og forsker bag studiet.
TEKNOLOGI
Mobiltelefoner åbner for mere personlig behandling af atopisk eksem
Billederne fra en mobiltelefon er i dag så gode, at praktiserende læger og specialister kan bruge dem lige så godt som konsultationer til at bestemme sværhedsgraden af atopisk eksem. Ydermere kan man med de mange data fra mobiltelefonen blive meget klogere på sygdommen, og hvornår det er tid til at skrue op for behandlingen, siger læge og forsker.
FAMILIeLIV
Familielivet kompliceres af atopiske sygdomme: Læger skal være opmærksomme på forældrenes byrde
Et dansk studie kaster lys over de udfordringer, som familier til børn med flere atopiske sygdomme står over for i deres hverdag. I sundhedsvæsnet skal vi nok være bedre til at spørge ind til alt det, som ikke direkte er relateret til selve behandlingen af sygdommene, men alligevel betyder meget i forældres liv, når deres børn har atopiske sygdomme, siger forsker.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen