I denne udgave af Dagens Medicins kræft-nyhedsbrev sætter vi fokus på lungekræft.
Data har længe vist, at overlevelsen ved lungekræft i Norge er bedre end i Danmark. De seneste undersøgelser fra Dansk Lunge Cancer Register og Norsk Lunge Cancer Register har vist, at femårsoverlevelsen ved lungekræft i Danmark er på 24 pct., mens den er hele 30 pct. i Norge.
Registerundersøgelser fortæller én sandhed, men de fortæller ikke hele sandheden, og et nyt studie viser, at forskellen måske ikke er så stor, som antaget. Studiet peger også på, hvorfor der dog alligevel er forskel, og hvor vi i Danmark måske kan lære noget af Norge, hvis vi vil forbedre overlevelsen for personer med lungekræft.
I et andet dansk studie bliver der sat fokus på et område, der historisk har været overset. Smerter efter en operation for lungekræft er ikke ualmindeligt. Faktisk oplever en meget stor del af patienter med lungekræft smerter efter operationen. Nu viser et nyt dansk studie, at smerterne for mange ikke er en forbipasserende ting, der eksisterer lige umiddelbart efter det kirurgiske indgreb, men at de fortsat har effekt på de daglige aktiviteter i mere end et år efter operationen.
Og så har danske forskere i en unik undersøgelse spurgt lungekirurger, hvordan de helst selv ville behandles, hvis de en dag fik lungekræft. Undersøgelsen viser, at hvis lungekirurgerne selv kan få lov til at bestemme, ville de i de sene stadier af lungekræft udskyde operationen og først gribe fat i den medicinske behandling.
sammenligning
Danmark halter ikke så meget bagefter på lungekræftområdet som frygtet
Danmark har altid haltet efter Norge, når det kommer til overlevelsen ved lungekræft, men forskellen er ikke så stor, som tidligere antaget, viser ny forskning. Forskningen viser også, hvorfor der er forskel i overlevelsen, og hvad vi i Danmark måske kan gøre bedre.
Smerter
Smerter efter operation for lungekræft hæmmer patienterne i deres daglige aktiviteter
Det er muligt, at patienterne bliver kureret, når de gennemgår en operation for lungekræft, men de postkirurgiske smerter kan blive kroniske og være begrænsende for daglige aktiviteter i lang tid efter operationen, viser ny dansk forskning.
rundspørge
Sådan foretrækker lungekirurger selv at blive behandlet for lungekræft
En rundspørge blandt lungekirurger på begge sider af Atlanterhavet viser, at mange af dem faktisk vil foretrække kombinationsbehandling for lungekræft med kemoimmunterapi og operation fremfor operation alene. Patienter spørger ofte deres læger, hvad lægerne selv ville vælge af behandling, hvis de fik lungekræft, og her har vi svaret, siger overlæge.
Kræftplan V
Folkemøde 2024 – Hvordan sikrer vi os at danske patienter får den optimale behandling?
Gennem de seneste 20 år er der arbejdet på at forbedre kræftbehandlingen i Danmark. Og sidst på året træder den nye ‘Kræftplan V’ i kraft. Se eller gense debatten fra Folkemødet i Allinge.
politik
Kræftplan V: Her er regionernes tre største ønsker
Overordnet set er Helene Probst, sundhedsfaglig direktør i Danske Regioner godt tilfreds med konturerne af Kræftplan V, men to ting mangler.
Hvad synes du om dette nyhedsbrev?
Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Medicin
E-mail: dm@dagensmedicin.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen