I denne udgave af Dagens Medicins psykiatri-nyhedsbrev har vi fokus på misbrug og uhensigtsmæssig brug af stærk medicin.

Nye tal fra Giftlinjen, viser at der fra 2014 til 2022 skete en stigning i forgiftninger med forskellige opioider og benzodiazepiner i Danmark, og at især forgiftninger med oxycodon og alprazolam steg markant i perioden. Tallene inkluderer både misbrug, overdosis, selvmordsforsøg og uheld, og de viser også problematiske stigninger, blandt især den yngre aldersgruppe. De nye tal skal understøtte de indsatser, der er på området.

Et andet dansk studie viser, rygpatienter, der opereres, er i dramatisk forøget risiko for at ende i et langvarigt afhængighedsforhold af stærkt smertestillende medicin, hvis de allerede inden operationen har været i behandling med for eksempel morfin. Overlæge bag studiet opfordrer til, at læger tænker sig en ekstra gang om, inden de udskriver recepter i forbindelse med rygproblemer, for hvis først patienterne har været i smertestillende behandling med eksempelvis morfin.

Og så mener Lars Bye Møller, der er kronisk smertepatient og fagkonsulent i Foreningen af Kroniske Smerteramte (FAKS), at der både blandt sundhedspersonale, personer med kroniske smerter og i samfundet i almindelighed mangler en forståelse for, at kroniske smerter er fundamentalt anderledes end akutte, og hvad de gode behandlingløsninger er.

Annonce

Morfin inden rygoperation øger risikoen for langvarig afhængighed

Hvis patienter, der skal opereres i ryggen, forinden har været i behandling med opioider eller har haft langvarige smerter, øger det deres risiko for efterfølgende at være i morfinbehandling i mere end et år. Det viser et nyt dansk studie. Vi bliver nødt til at identificere, hvad der er galt med patienterne, inden vi hiver receptblokken frem, siger overlæge Mikkel Østerheden Andersen.

Annonce

Hvad synes du om dette nyhedsbrev?

Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.