I denne udgave af Dagens Medicins diabetes-nyhedsbrev sætter vi fokus på diabetes-komplikationer.

Et nyt dansk studie (DIATEC) viser nu, at hvis sundhedspersonale følger indlagte patienters blodsukker med en kontinuerlig glukosemåler, kan patienternes blodsukker meget bedre holdes inden for det ønskede målområde, ligesom patienterne udvikler langt færre komplikationer i forbindelse med indlæggelsen. Studiet er det første af sin slags til at vise en så positiv effekt af at erstatte fingerpriktests med kontinuerlige glukosemålere til indlagte patienter med type 2-diabetes.

To danske studier har sammenlignet den hjertekar- og nyrebeskyttende effekt af de to mest benyttede SGLT2-hæmmere i Danmark, dapagliflozin og empagliflozin. Og forskningen finder lidt overraskende, at de to lægemidler giver den samme beskyttelse på begge endepunkter, og at det som sådan er ligegyldigt, om patienter behandles med det ene eller det andet.


Et nyt studie fra Steno Diabetes Center Aarhus viser, at detaljeret overvågning af mad, vægt og blodsukker kan være udløsende for forstyrret spisning blandt unge med type 1-diabetes, viser ny forskning. Med et spørgeskema kan man bedre finde de unge, der er i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser, siger diætist og ph.d.-studerende Caroline Bruun Abild.

Annonce

Annonce

Ad

Hvad synes du om dette nyhedsbrev?

Da vi har lanceret en ny type nyhedsbreve, vil vi meget gerne høre din mening, så vi kan gøre det endnu bedre. Både ris og ros er meget velkomment.