Michael Hejmadi-Pedersen, der er praktiserende læge i Lægehuset Ferritslev på Fyn, løb med årets uddannelses- og kollegialitetspris, som uddeles af Lægeforeningen Syddanmark. Det er 11. gang, at bestyrelsen i Lægeforeningen Syddanmark uddeler prisen, der kan gives til en person, afdeling eller praksis, som har ydet en ekstra indsats for uddannelse eller fremme af god lægekultur i regionen. Og det har Michael Hejmadi-Pedersen med sit bidrag til udvikling og uddannelse af læger til fremtidens sundhedsvæsen, skriver Lægeforeningen i en udsendt pressemeddelelse. ...