Joachim Hoffmann-Petersen
Det kan kun gå for langsomt med at konvertere senge og opgradere personale til at kunne tage hånd om det forventede indryk af svært syge corona-smittede på intensivafdelingerne, siger Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.Foto: Thomas Appel

»Vi har ikke nogen ledig intensivkapacitet i Danmark«  Danske intensivafdelinger har allerede nu en meget høj belægningsprocent, derfor er det tvingende nødvendigt at sætte alt ind for at øge kapaciteten og uddanne personale, siger formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. 

Kapaciteten på landets intensivafdelinger er allerede nu presset til det yderste. En forudsætning for at kunne tage hånd om et stort antal livstruede corona-smittede patienter er derfor at der nationalt, regionalt og lokalt på hospitalerne lægges omhyggelige planer for udvidelse af intensiv kapaciteten. Til hverdag er den begrænsende faktor om, der er personale nok, siger formanden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Joachim Hoffmann-Petersen.

»Vi har ikke nogen betydende ledig intensivkapacitet i Danmark. Vi har en meget høj belægningsprocent, og vi har ikke ret mange planlagte funktioner, vi kan aflyse,« siger Joachim Hoffmann-Petersen, der peger på, at intensiv kun har få planlagte indlæggelser eksempelvis efter store canceroperationer, hjerteoperationer og hjerne-operationer. Operationer som derfor ikke kan udskydes ret i lang tid.

»Det er utopisk at tro, at man kan skabe mere plads på intensivafdelingerne ved at udskyde sådanne operationer i 2-3 måneder. Så hvis vi får et større flow af intensivpatienter, kommer det til at finde sted med ekstra kapacitet, det vil sige ved at konvertere senge på eksempelvis opvågningsafsnit og om nødvendigt på andre afdelinger til intensivsenge,« siger han og påpeger, at det nuværende antal intensive sengepladser er 431 – et tal, som erfaringerne fra de øvrige lande viser, der er nu og her er behov for at udvide markant.

»Vores beredskabsplaner sikrer, at vi ved sådanne pandemier har grønt lys til at udvide kapaciteten. Men det kræver, at hospitalerne i stor stil aflyser planlagt kirurgi og derudover bruger operationsstuernes personale samt anæstesiudstyr som respiratorer,« siger han.

Hvis antallet af senge bliver udvidet, er der vel ikke nok intensivsygeplejersker og -læger?

»På den front bliver hospitalerne nødt til at gå på kompromis. Som det er nu har vi verdensklasse intensiv-terapi i Danmark, hvor behandlingen er varetaget af højt specialiserede intensivlæge, og hvor hver intensivpatient er mandsopdækket med hver sin intensivsygeplejerske. Udvikler den danske epidemi sig til noget nær den norditalienske, vil hospitalerne være tvunget til at slække kravene, så f.eks. en intensiv- og en ikke-intensiv sygeplejerske går sammen om at tage hånd om to-tre patienter. I det hele taget vil vi være nødt til at fortynde vores kompetencer med personale, som til hverdag har en anden funktion. Sådan en model vil stadig sikre en god behandling, som dog ikke helt kan måle sig med den, kvalitet vi nyder godt af i dag,« siger Joachim Hoffmann-Petersen.

»Meget stor uddannelsesopgave«

Han pointerer, at de læge- og sygeplejestuderende, samt sygeplejersker og læger, der overflyttes fra andre specialer, også får brug for at blive uddannet til at kunne håndtere patienter og udstyr.

»Hvis vi skal til at udvide med flere hundrede intensivpladser, står vi med en meget stor uddannelsesopgave de kommende uger – en uddannelsesopgave, som regionerne via deres beredskabsplaner skal stå for,« siger han og slår fast, at man også her er nødt til at gå på kompromis med kvaliteten.

Besøg af pårørende forbydes på svenske hospitaler

»Den kvalitet i behandling, personalet kan levere efter to ugers uddannelse, er ok, selvom det selvfølgelig ikke er på niveau med en fuld uddannelse,« siger han.

Hvis vi bliver ramt af et norditaliensk scenarie, så kan man blive nødt til at lave situationsbestemt behandlingsgrænse, og det vil sige, at man ikke kan tilbyde behandling til dem, man gerne vil tilbyde behandling til.

»Hvis vi bliver ramt af et norditaliensk scenarie, så kan man blive nødt til at lave situationsbestemt behandlingsgrænse, og det vil sige, at man ikke kan tilbyde behandling til dem, man gerne vil tilbyde behandling til. Hvis vi når et norditaliensk scenarie, så kan det være, at man bliver nødt til at træffe nogle meget tunge beslutninger. Der vil være folk, som har brug for en respirator som ikke kan få den og som derfor ender med at dø. Men jeg håber ikke, at vi når dertil,« siger han.

Det lyder som om, du maler Fanden på væggen?

»Set fra min stol kan man for denne pandemi ikke male Fanden for meget på væggen. Hvis ikke hospitalerne er ekstremt velforberedte, risikerer vi store problemer. Bare se på Norditalien, hvor tre intensivlæger via et videnskabeligt tidsskrift for få dage siden kom med et opråb til deres europæiske kolleger om, at man skal sætte alt ind for at udvide kapaciteten af intensivsenge og –personale. Det norditalienske sundhedsvæsen er normalt af høj kvalitet, men de er blevet bragt i knæ på grund af for mange kritisk syge patienter på for kort tid.«

OVERBLIK: Disse arrangementer på sundhedsområdet bliver aflyst som følge af corona

Intensivsygeplejersker skal supervisere

Torben Mogensen, der er  der er tidligere vicedirektør for Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesiologi, anser også personalemangel for at være det største problem. Han forudser, at epidemien vil tvinge alle personaler til at arbejde på en anden måde, end de gør i dag.

»At blive intensivsygeplejerske kræver en meget høj specialuddannelse, som vi har et begrænset antal af. Og hvis vi skal udvide antallet af patienter, som skal respiratorbehandles, så vil vi komme i mangel på specialuddannede sygeplejersker,« siger Torben Mogensen. Da det ikke kan lade sig gøre at uddanne flere på så kort tid må det efter hans vurdering nødvendigvis blive sådan, at intensivsygeplejerskerne i denne særlige situation agerer supervisere over for de nytilkomne.

»Almindelige sygeplejersker kan ikke uden videre trækkes ind i intensivbehandling da det både er en yderst krævende og skræmmende opgave at skulle tage hånd om en respiratorpatient. At finde en måde dels at efteruddanne dels at supervisere dem bliver den svære opgave,« siger Torben Mogensen.

Skriv kommentar