Vi er her for patienternes skyld Ása Ásgeirsdóttir Cetti modtog ’Den Gyldne Skalpel’, 2002

Snævre faggrænser, interne magtkampe læger imellem eller små sygehusenheder uden tilstrækkelig kirurgisk rutine er uacceptable, og må aldrig komme i vejen for at kunne tilbyde kvinder med brystkræft den bedst mulige behandling, mener overlæge Ása ÁsgeirsdóttirCetti, Brystcenter Aabenraa, modtager af Dagens Medicins initiativpris, ?Den Gyldne Skalpel 2002?

»Man skal ville det«. Så kort kan Ása Ásgeirsdóttir Cettis forklaring på succesen med at gøre Brystcenter Aabenraa på Aabenraa Sygehus til et af de førende i landet siges.

Overlæge Ása Cetti er speciale- og behandlingsansvarlig mamma-kirurg og har efter godt et års ansættelse ført brystcenteret op på internationalt niveau.

Bag brystcentrets succes ligger et års intenst arbejde, et menneske der har sat alt ind for at gøre brystcenteret til en succes, et tæt teamwork med de øvrige faggrupper på sygehuset ? og ikke mindst en sygehusledelse med sygehusdirektør Margit Weise i spidsen samt et amt med visioner, der har bakket op om centret og givet personalet frie tøjler og økonomisk opbakning til at føre deres ideer ud i livet.

»Jeg tror på mine ideer, og det gør sygehusledelsen også. Beskeden til mig, da jeg begyndte i maj sidste år, var ?bare kom i gang?. Og jeg vil være der, hvor man puster luft under mine vinger, ikke stækker dem. Ledelsen tror på mig, de støtter mig.

Jeg følte jeg havde styrken og drivkraften til at gennemføre tingene. Jeg er stædig, har mod til at holde fast, og undervurderer ikke modparten. Ansvar og udfordringer tynger mig ikke. Det handler om at holde dit fokus på målet og hele tiden huske på, at det er for patienternes skyld, vi er her. Fjerner du fokus, ser du forhindringerne. Det er ikke arbejdsbyrden, som kan få mig til at brænde ud, men meningsløse tovtrækkerier, og et middelmådighedsmenneskesyn,« siger Ása Cetti.

Tovtrækkerierne bør undgås

Ét af de ?meningsløse tovtrækkerier?, som optager hende meget, er lægers kampe om, hvem der skal behandle patienterne ? med sidstnævnte som de uundgåelige tabere:

»Mamma-endokrin kirurgi bør være et grenspeciale. Brystcancerkirurgi bør kombineres med det æstetiske ? plastikkirurgien. Men det er to stærke interessegrupper, der slås. For patienternes skyld skal vi løse problemerne internt. Vi skal ikke varetage lægers snævre interesser, men patientens. Holder vi for snævert på faggrænser, har vi kapituleret over for opgaven. Interne stridigheder mellem lægelige specialer skal ikke gå ud over patienterne.«

Den tætte, personlige kontakt til kvinderne på brystcenteret, det kirurgiske håndværk og en smidig dialog med beslutningstagerne betyder meget for Ása Cettis arbejdsglæde:

»Der skal være god tid til at forklare, lytte, forstå den enkelte kvindes livssituation efter den ubehagelige besked er afleveret. ?Hvis du lytter omhyggeligt til patienterne, så vil de selv fortælle dig diagnosen,? sagde professor Povl Riis i sin tid til mig.«

Kirurgi er et kald

For Ása Cetti bliver arbejdet som kirurg aldrig bare en given produktionskvote, hun møder op for at afvikle:

»Kirurgi bliver aldrig et 8-16 job. Man skal have et kald. Du har et ansvar for patienten, også når du har fri. Så ringer jeg som regel ind til afdelingen og hører, hvordan det går med dem. Det er ikke en belastning, men en tryghed.«

Ása Cetti beklager, at stadig færre læger ? især kvinder ? vælger kirurgien: »Jeg forstår ikke, at kvinder ikke bliver kirurger. Der er ikke noget ?macho? over kirurgi. Det er grundlæggende feminint arbejde, som kræver, at du har en god finmotorik, og at du kan sy ? resten er et spørgsmål om teknik og hjælpemidler. Måske har mandlige kirurger lidt feminint i sig,« siger hun med et drillende smil.

Væk med Rockwool-laget

For at gøre dagligdagen lettere bør der efter Ása Cettis mening være lette kommandoveje:

»Der skal være en direkte dialog mellem ledelse og de menige medarbejdere. Væk med ?Rockwool-laget? ? der ligger som et isolerende lag mellem ledelse og personalet på gulvet, og blokerer for dialog og en effektiv kommunikation.«

Verdenssundhedsorganisationen WHO?s kritik af det danske sundhedsvæsen forrige år havde om ikke andet den positive sideeffekt, at der kom skred i centraliseringen af kræftbehandlingen, mener Ása Cetti:

»Før Brystcenteret blev dannet for mindre end to år siden, var mammakirurgi fordelt på 17 læger i Sønderjyllands Amt. Nu er den koncentreret hos tre kirurger i Aabenraa. Vi havde aldrig kunnet gennemføre nye behandlingsmetoder uden en centralisering. Det er internationale anbefalinger fra DBCG (Danish Breast Cancer Group, red.) og EUSOMA (European Society for Mastology, det europæiske selskab for behandling af lidelser i brystet, red.), vi følger, og de har en dokumenteret positiv effekt på resultaterne. Patientunderlaget skal være 250.000 patienter for et brystcenter. Typisk et sted per amt.«

Højt specialiserede behandlinger hænger efter Ása Cettis mening ikke sammen med mange mindre sygehuse i amterne:

»Om vi kan leve op til politikernes og befolkningens behandlingskrav er ikke alene en ressourcediskussion. Et godt sundhedsvæsen skabes ikke med penge alene. Vi må også se på, om de læger vi har anvendes korrekt. Der skal kolossalt mange læger til at opretholde mange små sygehusenheder. Derfor er det ikke kun inden for brystkræftkirurgi, at vi bliver nødt til at se på de fordele, der vil være ved at centralisere opgaverne.«

Samarbejde med alternative behandlere

Ása Cetti arbejder på at etablere en rehabiliterings- og forskningsenhed, der bl.a. skal inddrage behandlere uden for det etablerede sundhedsvæsen ? i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling i den nationale kræftplan. Til at lave det videnskabelige arbejde med undersøgelse af de alternative metoder, vil Ása Cetti samarbejde med etablerede forskere, der er vant til at arbejde med forskningsprojekter:

»Jeg vil samle alle de faggrupper, som behandler kvinder med brystkræft, i en forskningsenhed. Hvis de alternative behandlere har positive resultater, skal vi lære af dem. Måle på behandlingsresultater og sikre en videnskabelig dokumentation for værdien.«

»Jeg vil gerne forstå de alternative behandlere, fordi de fleste kvinder med brystkræft opsøger dem. Derfor kan vi kan ikke blive ved med at distancere os. Det er vores pligt at lytte til patienterne, hvad de ønsker af behandling ? så lad os dog bruge hinandens viden og evner til fordel for patienterne. Når det gælder livskvalitet er læger og alternative behandlere ligeværdige. Men jeg går ikke ind for at en patient kun vælger det alternative ? det kan ikke stå alene. Hvis vi som læger ikke tager styringen, gør sygdommen. Først det etablerede sundhedssystem, så eventuelt suppleret af det alternative. Som læge mister man fodfæstet for en periode, når nye metoder introduceres. Men derfor skal man bevare nysgerrigheden, og ikke distancere sig fra nye, ukendte metoder.«

Kvinderne lades i stikken

Til rehabiliteringsprojektet vil Ása Cetti også inddrage massører, musikterapeuter og tai-chi undervisere:

»Som en del af projektet vil vi bl.a. anvende musik- og danseterapi til at finde de psykiske langtidsblokeringer hos de brystopererede kvinder. Det er kolossal effektfuld terapiform, som Karolinska Sjukhuset i Stockholm har anvendt med succes i snart tyve år ? og vi har nogle af Nordens bedste musikterapeuter i Danmark. Det er vores kunst at finde metoder til at dokumentere effekten af de bløde værdier.«

Ása Cetti taler med engageret stemme om langtidseffekten af at få en diagnose som brystcancer:

»Vi fjerner sygdommen, men lader alt for ofte patienterne ude i kulden bagefter. Omgivelserne er færdige med sygdommen længe før kvinden ? og så forsvinder støtten. Der skal tages hånd om de brystopererede kvinder meget længere.«

Ása Cetti tegner et japansk kalligrafitegn i luften ? en cirkel. Tyk i begyndelsen, og langsomt tyndere, efterhånden som den nærmer sig startpunktet. Cirklen skal beskrive indgreb, behandling, rehabilitering: Intens i begyndelsen, vedvarende, og langsomt tonende ud indtil mennesket er ?helt? igen efter sygdommen.

Men Ása Cetti og brystcenterets energi rækker også til det forebyggende arbejde:

De har etableret et selvundersøgelsesteam af sundhedspersonale, som turnerer rundt til institutioner, foreninger og arbejdspladser, hvor de underviser i selvundersøgelse af brystet.

»Da vi skulle akkrediteres til at anvende sentinel node teknikken fandt DBCG?s kontrollanter, at vi finder små tumorer på et tidligt stadie, ligesom amter med screening. Kvinderne opdager tumorerne langt tidligere i forløbet end tidligere ? og det har selvundersøgelsesteamet en stor del af æren for,« mener Ása Cetti.

EUSOMA

Brystcentret i Aabenraa overholder de syv centrale, internationale standarder, der er fastsat i EUSOMA-samarbejdet. EUSOMA står for European Society for Mastology, det europæiske selskab for behandling af lidelser i brystet. 1. Den brystkræft-behandlende kirurgiske afdeling har mindst 100 nye patienter med brystkræftdiagnose hvert år. 2. Hver af de fastansatte speciallæger har det kirurgiske ansvar for mindst 50 nye brystkræftpatienter hvert år. 3. En udpeget overlæge er ansvarlig for brystkræftbehandlingen. 4. Alle fastansatte overlæger i brystenheden har afsluttet speciallægeuddannelse, og derefter haft mindst ét års træning i brystkræftkirurgi. 5. Det obligatoriske behandlingstilbud skal omfatte fjernelse af bryst, brystbevarende operation, sentinel node teknikken, samt primær og sekundær brystrekonstruktion. 6. Formaliseret team-funktion, som kan opfylde kravene til et system med triple-diagnostik. 7. Komplet indberetning Danish Breast Cancer Group, som er den kliniske database for brystkræftbehandling i Danmark.

Skriv kommentar