En række ungdomsorganisationer m.fl. har dannet Cannabisrådet. Rådet kaldes i en pressemeddelelse for »en tværpolitisk paraplyorganisation for partier, organisationer og enkeltpersoner af vidt forskellig observans, der alle ønsker cannabis legaliseret. Trods vore forskellige politiske overbevisninger vil vi samarbejde om en realistisk information om cannabis til fremme for en legalisering af planten.« De tilsluttede organisationer er Venstres Ungdom, SF, Radikal Ungdom, SFs Ungdom, Hampepartiet, Minoritetspartiet, Dansk Cannabis Forening, Socialistisk Ungdoms Front, Christianias Kulturforening og Enhedslisten. Nicolai Döllner