Tysk kræftbehandling har rykket danske grænser

Tysk kræftbehandling har rykket danske grænser Herlev Hospitals enhed for eksperimentel kræftforskning planlægger at udvide til fem nye protokoller med regional kemoterapi til efteråret. 

De danske læger på Herlev Hospital er blevet kraftigt tilskyndet, fordi så mange danske patienter opsøger behandlingen hos Thomas Vogl i Frankfurt.

De danske læger begyndte med at nægte. Så rystede de kun let på hovedet, og nu mener de, at der er noget om snakken.

Troen på mulighederne i behandling med regional kemoterapi er vokset støt det seneste år, og Herlev Hospitals enhed for eksperimentel kræftforskning har planer om at udvide antallet af protokollerede forsøg fra et til fem, så danske kræftpatienter med flere forskellige diagnoser kan få regional kemoterapi.

Benny Vittrup er overlæge på afdelingen og leder af sektionen for gastroentestinal cancer. Han er ikke i tvivl om, at den hurtige udvikling skyldes et pres fra én mand: professor Thomas Vogl, der på Frankfurts Universitetshospital har en af Europas største afdelinger for behandling med regional kemoterapi.

Mere end 100 danskere har taget turen over grænsen mod syd, efter at Marie Fjellerup – en 46-årige brystkræftramt kvinde – stod frem i blandt andet Dagens Medicin i begyndelsen af 2008 og fortalte om sine gode erfaringer i Frankfurt.

For øjeblikket er ca. 30 patienter i behandling i Frankfurt.

»Han er en kanondygtig radiolog og en næsten lige så dygtig reklamemand. Der er ingen tvivl om, at han har skubbet til os i Danmark. Befolkningen vil have mulighed for regional kemoterapi efter de historier, der har været fremme om hans behandling, og så er vi nødt til at gøre noget for at imødekomme det ønske,« siger Benny Vittrup.

Det direkte pres er kommet fra patienterne og fra Sundhedsstyrelsens second opinion-udvalg, der har til ansvar at rådgive danske patienter om eksperimentelle behandlinger og arbejder på, at nye behandlinger bliver indført i Danmark.

Herlev Hospital startede op med regional kemoterapi for patienter med tyktarmskræft i 2004, efter at medierne skrev om danske patienter, som tog til Hammelburg i Tyskland for at få behandling med regional kemoterapi.

Nu har skriverierne om Thomas Vogls behandlinger i Frankfurt ført til, at Herlev Hospital også har taget teknikken i brug for brystkræftpatienter med levermetastaser.

»Da flere brystkræftpatienter begyndte at tage til Frankfurt, blev vi af second opinion-udvalget kraftigt opfordret til at etablere et behandlingstilbud, fordi vi havde erfaringerne fra behandling af patienter med tyktarmskræft. Men reelt set ved vi endnu ikke ret meget om sikkerhed eller behandlingseffekt. Det er et dilemma. Vi var ikke gået med til det for bare et år siden, men man må bare sige, at presset er med til at flytte vores grænser for, hvem og hvornår vi vil behandle,« siger Benny Vittrup.

I det nationale koordinationsudvalg for eksperimentel kræftforskning er det nu blevet aftalt, at Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og måske Århus Sygehus efter sommerferien udvider med to protokoller for brystkræft og en protokol for kræft i galdegangene.

Samtidig planlægger de for øjeblikket en protokol for andre kræfttyper, hvor kræften primært er lokaliseret i leveren.

Det fortæller overlæge Dorte Nielsen, som er leder af Herlev Hospitals afdeling for eksperimentel kræftbehandling, og som til daglig har ansvaret for behandling af patienter med brystkræft med spredning til leveren.

Træning i Tyskland
Teknikkerne har de fået inspiration til i Tyskland. Først i Berlin i 2004, hvor radiologen Jens Ricke fra Charité Virchow Klinikum viste, hvordan han behandlede gennem et kateter lagt op i leveren via blodårerne fra benet i stedet for at indoperere kateteret.

I nogle tilfælde kan denne teknik dog ikke bruges, og i november 2008 tog Benny Vittrup og kollegerne så på studietur til Frankfurt for at få demonstreret en anden teknik hos Thomas Vogl.

Den store diskussion er i dag, om der er evidens for, at Thomas Vogls behandling virker.

Benny Vittrup vil slet ikke sammenligne det, der foregår i Frankfurt, med den behandling, som danske kræftpatienter modtager i Kina – et emne, som også Dagens Medicin har behandlet grundigt. Ifølge Benny Vittrup er diskussionen om Thomas Vogls behandlinger en helt anden.

»Han er en dygtig, videnskabelig mand, der har det mest avancerede udstyr, man kan forestille sig, og som kan stikke katetre ind i et hvilket som helst blodkar. Han har også publiceret stribevis af artikler om, hvordan teknikken udføres,« siger han.

Benny Vittrup mener til gengæld, at Thomas Vogl er alt for ukritisk med, hvilke patienter han behandler, og hvordan behandlingen spiller sammen med den øvrige onkologiske behandling.

Af samme grund er det også meget småt med videnskabelige opgørelser over, hvordan den kemoterapi, han bruger, virker på patienter med forskellige kræftdiagnoser.

Idéen er ifølge Benny Vittrup at indføre de behandlinger med regional kemoterapi, hvor virkningen vil være størst. Det vil typisk være kræftsygdomme, der er mindre aggressive, og hvor patienterne lever i lang tid.

Tilbage står så en gruppe danske patienter, som falder uden for disse indikationer, og som ønsker at få regional kemoterapi. De er tvunget til selv at betale for behandling i Frankfurt, for second opinion-udvalget har indtil videre ikke anbefalet at støtte patienterne økonomisk.

Benny Vittrup har ikke noget svar på, hvad man skal stille op med denne patientgruppe, som kræftlægerne i Danmark ikke tror, vil kunne få gavn af regional behandling.

Roser til Herlev
Det har Kræftens Bekæmpelse heller ikke, forklarer direktør Arne Rolighed.
»Kræftens Bekæmpelse er nødt til at holde fast på, at skal man anbefale en behandling i udlandet, så skal den være veldokumenteret, og med det, vi kender til Thomas Vogls arbejde lige nu, kan vi desværre hverken tilråde eller fraråde patienter at tage til Frankfurt,« siger Arne Rolighed.

Kræftens Bekæmpelse vil nu forsøge at overtale Sundhedsstyrelsen til at undersøge, hvilke protokoller i Frankfurt der kan komme danske patienter til gavn, fortæller Arne Rolighed, der roser Herlev Hospital for at udvide til fem nye protokoller, så man får en bedre indsigt i mulighederne i regional kemoterapi.

»Det er en flot offensiv fra Herlev Hospitals side, og det er det, der skal til, hvis danske patienter skal have mulighed for at få behandlingen vederlagsfrit.«

Ifølge Arne Rolighed er fordelen ved at hjemtage behandlingerne, at man sikrer sig en god videnskabelig opfølgning af patienterne, som gør det nemmere for second opinion-udvalget at vurdere, om det også skal være et tilbud i fremtiden.

Danskere i Frankfurt

Her er nogle af hovedpointerne fra Kræftens Bekæmpelses
spørgeskemaundersøgelse af danske patienters oplevelser
med behandling i Frankfurt:

  • Ud af 20 kræftpatienter er de syv rejst til Frankfurt med brystkræft.
  • De fleste patienter har været i Frankfurt til behandling en-syv gange.
  • Otte ud af ti patienter har ansøgt second opinion-udvalget om vurdering af behandlingstilbud i Frankfurt. Ingen undtagen Marie Fjellerup er blevet anbefalet behandling i Frankfurt.
  • Patienterne har selv betalt mellem 25.000 kr. og 450.000 for behandling. Den gennemsnitlige pris har været 180.000 kr.

Skriv kommentar