#90 Læger googler også: bagom pro.medicin og lægehåndbogen Har du nogensinde googlet efter medicinsk viden og fundet informationen i Lægehåndbogen eller på pro.medicin.dk? Måske bruger du deres apps regelmæssigt?
#89 Luftens Helte – search and rescue-helikopteren Vi er taget til Roskilde Lufthavn for at besøge Forsvarets Search and Rescue-helikopter. En helikopter i 24 timers beredskab, der er klar dag og nat og tager ud i alt slags vejr til nødstedte til havs, på øer og meget andet.
#88 Genudgivelse: Sexchikane i klinikken Efter at der er blevet sat gang i en underskriftindsamling mod sexisme i sundhedsvæsenet, har Stetoskopet valgt at genudgive deres program om sexchikane i klinikken.
#87 Den, der ler først, ler sidst Tag med os på latterkursus med Latterkongen, Freddie, og få svarene på følgende spørgsmål: 'Er latter den bedste medicin, hvad betyder humor og latter for vores sundhed, og hvordan bliver de to kommunikationsredskaber brugt på danske hospitaler i dag?'
#86 På Nattevagt – gennem gangene på psykiatrisk hospital og fødeafdelingen Hvordan lyder en lukket psykiatrisk afdeling midt om natten og en jordemoders travle skridt mellem fødestuer og fødendes primalskrig? I dette program undersøger vi de personlige oplevelser af at arbejde om natten og sundhedsrisiciene ved fast natarbejde.
#85 Frygtelige forsøg Hvor længe kan menneskekroppen overleve i koldt vand? Hvordan reagerer de indre organer på ekstreme trykforhold og iltmangel? Tag med tilbage til Nazityskland, og bliv klogere på, hvordan de konkrete forsøg fandt sted, hvilket idégrundlag de byggede på, og hvordan de har formet nutidens etiske retningslinjer for menneskeforsøg.
#84 Skam, skeder og smerter ved sex – del 2 Vi er nået til del 2 af temaet om skam i sundhedsvæsnet med udgangspunkt i lidelsen vulvodyni. Hør jordemoder Gry Senderovitz og professor i sexologi Christian Graugaard.
#82 Din hjerne på svampe Bag om det psykedeliske trip - kan det bruges terapeutisk? Læge og ph.d.-studerende Martin Korsbak Madsen fra Rigshospitalet guider lytteren igennem, hvad der sker i hjernen under et trip på psilocin.
#83 Skam, skeder og smerter ved sex – del 1 I første del af dette dobbelte afsnit af Stetoskopet undersøger vi den skam, der kommer med at have kroniske smerter i underlivet med indvirkninger på både sexliv, identitet og funktionalitet.
#81 Sygeplejerskernes år WHO har udråbt 2020 til at være sygeplejerskernes år, og lyt bl.a. til historien om en sygeplejerske i Aarhus, der fortæller om lysten til at gøre en forskel for patienterne, men også et stigende arbejdspres.