To timers træning hver uge giver gode resultater for patienter med rygerlunger. Træning med motionsmaskiner, motionscykel og opvarmning viser sig at sætte de fleste af patienterne i stand til at gå længere, ligesom de selv opfatter at have fået mere energi og bedre velvære både fysisk og psykisk. Det viser resultatet af et forsøg med 28 kol-patienter i Århus Amt. En rapport anbefaler, at der etableres mulighed for træning på udvalgte fysioterapiklinikker i amtet og sideløbende hermed tilbud om holdtræning...