Styrelsen for Patientsikkerhed fik pr. 1.1.2017 til opgave at føre tilsyn med alle typer af behandlingssteder i sundhedsvæsnet. Fodterapeuterne var et af de første områder, som blev udvalgt til det nye tilsyn. Danske Fodterapeuter og Styrelsen for Patientsikkerhed har hele vejen igennem forløbet været i kontakt med hinanden vedrørende forskellige forhold.
Derfor er det lidt overraskende at læse Tina Christensens beretning på dagensmedicin.dk, hvor hun blandt andet skriver, at ingen af de 100 klinikker, der har fået tilsyn, har kunnet bruge tilsynene til et kvalitetsløft eller til at forbedre patientsikkerheden. Det er nemlig ikke det, vi har hørt fra vores tilsynsførende, som har besøgt fodterapeutklinikkerne.
Tværtimod har vi hørt om mange gode tilsyn, hvor de deltagende fodterapeuter har givet udtryk for, at de har lært noget. Men påstand mod påstand kommer vi ingen vegne med, så vi vil i stedet tage fat i nogle af de ting, Tina Christensen skriver, som vi ikke er enige i:
For kort varslingsperiode: Alle behandlingssteder – fra kræftklinikker til fodterapeuter – er underlagt en varslingsperiode på seks uger. Den blev udvidet fra fire uger efter Danske Fodterapeuters indsigelse. Et tilsyn på en fodterapeutklinik tager typisk tre timer, så det bør heldigvis ikke medføre mange aflysninger.
Må man støvsuge eller ej?: De nationale infektionshygiejniske retningslinjer, som ligger til grund for tilsyn på fodterapeutklinikker, er udarbejdet af Statens Seruminstitut i samarbejde med klinikere fra sundhedsvæsenet. De opsummerer evidens og best practice, og når det kommer til rengøring i sundhedsvæsenet, er støvsugning ikke en optimal metode, fordi støvsugeren kan sprede bakterier. Efter indsigelse fra fodterapeutforeningen blev det dog besluttet, at fodterapeuter godt må bruge en støvsuger på grund af en relativt lav smittefare og problemer med at tørmoppe hudrester op fra gulvet. Det var første gang, tilsynet besøgte fodterapeuterne, og derfor var der brug for at revidere styrelsens praksis i takt med, at vi gennemførte flere tilsyn – det var ubelejligt for sundhedspersonerne, men nødvendigt for at sikre det bedst mulige tilsyn.
Må fodterapeuter, der ikke er på arbejde, bære smykker?: Hvilke smykker man bærer, når man har fri, vil styrelsen ikke blande sig i. Har styrelsen givet en anmærkning for en ring, som sad på fingeren af en fodterapeut, der ikke skulle behandle patienter, er det en fejl, som vi beklager. At smykker ikke hører sig til, når man behandler patienter, er styrelsen og fodterapeuterne formentlig helt enige om.
De generelle krav til hygiejne: Tina Christensen undrer sig over, at tilsynet ikke ser på fodterapeuternes vask af deres hænder. God håndhygiejne bliver drøftet på tilsynet, men ikke kontrolleret.
Tina Christensen klager desuden over, at der stilles krav om at bruge autoklavetape med datomærkning, så det er muligt at se, hvornår instrumenter er steriliseret. Begrundelsen er, at den enkelte fodterapeut selv vil have styr på, hvad der er rent og urent. Patienterne skal imidlertid beskyttes optimalt mod risikoen for at blande rene og urene instrumenter, og det gøres bedst ved at følge nogle faste hygiejneprincipper.
Hvor meget tekst skal supplere et diagram: Styrelsen tillader diagrammer som en del af journalen, men kræver, at forhold, der ikke fremgår af diagrammet, skal skrives i journalen. Et diagram kan ikke stå alene. Hvis man bruger diagrammer, skal det klart fremgå, hvornår en tilstand er konstateret, og hvornår de forskellige problemer har udviklet sig til det værre eller bedre. I de tilfælde, hvor tilsynet har givet anmærkninger i forbindelse med brug af diagrammer, skyldes det, at den samlede dokumentation i journal og diagram ikke lever op til de krav, journalføringsbekendtgørelsen stiller.
Konklusion: Fodterapeuter gør det godt
Vi vil godt slutte af med igen at understrege, at Danske Fodterapeuters fremstilling af tilsynene som noget, der intet godt har bragt med sig står i kraftig kontrast til den feedback, styrelsens medarbejdere har fået ude på de enkelte tilsyn. Der har de allerfleste steder været en god dialog og en fælles forståelse af, hvad der skal til – både med hensyn til hygiejne og journalføring.
Overordnet set blev der kun fundet få alvorlige problemer hos fodterapeuterne. Formålet med tilsynene var at afdække en risikoprofil for fodterapi i Danmark, og tilsynene har demonstreret, at der de allerfleste steder er helt patientsikre forhold. Som patient kan man således trygt gå til fodterapeut.
“afdække en risikoprofil for fodterapi i Danmark”. Tak for kaffe. Kære Charlotte Hjorth: hvad er det dog for en tankegang I er fuldstændigt inficeret med i STPS? Jeres udgangspunkt er åbenlyst , at hver gang der er et møde mellem patient og behandler , er der en risiko , og det bedste var, at disse møder ikke fandt sted. Hvor er tilliden? Kun perfid kontrol er tilbage.
Det er ikke bare pinligt og paradoksalt. Det er en skandale, at Styrelsen for Patientsikkerhed i de fagprofessionelles øjne – og efterhånden også patienternes – er degenereret til Styrelsen for PatientUsikkerhed.
Dine kommentarer om, at man ved tilsynene havde indtryk af en god dialog, er til at græde over. Når folk får en revolver op i ansigtet, så har de hænderne oppe. Men det er ikke af begejstring.
Der er en betegnelse for STPS fremfærd. Det er magtmisbrug. Man kontrollerer, dømmer og sanktionerer i samme åndedrag. Vi er sat 500 år tilbage hvad angår retssikkerhed. Machiavelli griner i sin grav.
Kære Charlotte Hjorth. Jeg kan se, du er (uddannet) læge. Lyt nu, når de fagprofessionelle sagligt fra maskinrummet fortæller dig, at skuden er sprunget læk, og I på kommandobroen er ude af kurs. Det er ved at være sidste udkald.
Som nævnt ser jeg gerne , at debatten holdes i det offentlige spor. Jeg har tillige skrevet til dig på den angivne e mail for at sikre mig, at du var opmærksom på kritikken og kunne svare offentligt.
Der er nemlig ikke noget personligt i det fra vores side, selvom det måske godt kan opfattes sådan , når man som ansat læge i STPS hver især sættes under skærpet offentligt tilsyn af 9600 kolleger, indtil STPS udviser en moderat linje med ydmyghed for de varme hænder i klinikken. Sådan føles det at være under skærpet tilsyn. Alt hvad man gør og siger, vil blive vejet på en guldvægt, og ethvert fejltrin vil blive påtalt. Hårdt mod hårdt, til STPS demonstrerer en helt anden linje.
Når fodterapeuterne fortæller, at de ikke har fået noget ud af samtlige 100 tilsyn, så bør I være ydmyge , som ministeren selv har sagt, og lytte til det, og ikke negligere det med begrundelsen, at I selv synes, tilsynene var gode, og at ofrene nervøst smilede til jer under tvangsbesøgene af angst for at miste deres levebrød og autorisation.
Dette må du naturligvis gerne dele med dit bagland
Det nye tilsyn har nu modtaget i sit overordnede budskab stort set enslydende kritik fra både praktiserende læger, tandlæger og nu fodterapeuter, der alle oplever et forvrænget fokus ift. den kliniske virkelighed ifm. tilsynene. Så istedet for at gå i forsvarsposition og selvretfærdigt opremse baggrunden for den kritiserede formalisme, kunne den nyoprettede styrelse, der ifølge ministeren jo skal være ydmyg overfor opgaven, overveje om denne bredde i kritikken ikke alligevel – uanset detaljerne i det enkelte kritikpunkt – afslører et uhensigtsmæssigt fokus i de gennemførte tilsyn, der derfor fremadrettet må ændres. Og om det i så fald er strategisk klogt selvretfærdigt at gå i rette med detaljerne i kritikken istedet for at signalere lydhørhed overfor det overordnede budskab.