Forskertalent: »Jeg tror, at det er vigtigt, at systemet indser, at delestillinger er kommet for at blive« Det er få læger, som er så heldige at få en stilling, der er delt mellem klinik og forskning. 34-årige Lars Wiuff Andersen er en af dem. Men solid forskning i international klasse kan godt lade sig gennemføre alligevel, for lægerne forsker bare i deres fritid. Men er det rimeligt?

HU-læge: »Muligheden for en delestilling har været altafgørende for, at jeg er endt i lungemedicin« Uddannelsesstillinger med både klinik og forskning er velegnede som rekrutteringsmetode, mener Peter Ascanius Jacobsen, som p.t. er i hoveduddannelse på Aalborg Universitetshospital. Den mulighed afgjorde hans eget specialevalg.

Udskyder specialevalg: Forskning på fuld tid fangede Anders Rehfeld 37-årige Anders Rehfeld er cand.med., han har gennemført KBU, og han har taget en ph.d., så egentlig burde han være klar til at gå i gang med videreuddannelsen. Men nej. Indtil videre satser han 100 procent på forskningen.

Fra Freud i folkeskolen til familieforskning Mette Falkenberg Krantz er på vej til at blive børne- og ungdomspsykiater, samtidig med at hun forsker. De to områder befrugter gensidigt hinanden, og kombinationen giver hende stor arbejdsglæde, men også meget arbejde.

Delestillinger gør det muligt at kombinere klinik og forskning Egentlig er det meningen, at læger skal skynde sig at blive speciallæger uden svinkeærinder, så mulighederne for at kombinere klinik og forskning under videreuddannelsen er ikke supergode. Men de instanser, der finansierer forskning, ser det som et problem, at så mange læger tabes for forskning på længere sigt – det har Lundbeckfonden gjort noget ved.