Alt for mange hospitaler modtager akutte hjertepatienter uden at have det nødvendige udstyr og personale til stede. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en undersøgelse, som Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin og Hjerteforeningen i fællesskab har gennemført blandt landets hjertemedicinske sygehusafdelinger og akutmodtagelser. Undersøgelsen dokumenterer, at patienter med akut hjertesygdom om aftenen på syv af landets sygehuse ikke kan få en ekkokardiografi, fordi der ikke er speciallæger på vagt, som er uddannet til at lave den type undersøgelse....