Arbejdsløsheden blandt nyuddannede sygeplejersker er høj. Men det kan der måske rettes op på ved at lade sygeplejerskerne arbejde for deres dagpenge, mener næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard. »Vi oplever i øjeblikket, at en del nyuddannede sygeplejersker er ledige, og derfor er det vigtigt, at vi finder løsninger, som kan få dem i gang på arbejdsmarkedet og sikre dem en fast ansættelse,« siger Anne Pilgaard i en pressemeddelelse. Dermed tilslutter sygeplejerskerne sig et løsningsforslag, som lærernes formand, Anders Bondo...