Der er store forskelle på danske sygehuses praksis, når det drejer sig om behandling med hjertemedicin af patienter, som udskrives efter en blodprop i hjertet. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ser på tre typer hjertemedicin i perioden 1995 til 2004, og det viser sig, at nogle sygehuse giver næsten alle patienterne hjertemedicin, mens andre sygehuse kun giver det til en mindre del af patienterne. Undersøgelsen omfatter alle danskere, som fra 1995 til 2004 blev indlagt første gang...