Procesbevillingsnævnet har givet den tidligere overlæge Svend Lings mulighed for at få sin sag for Højesteret. Det skriver Danmarks Domstole. Svend Lings blev i Øster Landsret dømt i januar for at have medvirket til selvmord ved i tre tilfælde at have ydet vejledning om selvmord eller at have foranlediget, at der blev udskrevet medicin til personer, der ønskede at begå selvmord. Sagen startede i byretten, hvor han fik en betinget dom på 40 dages fængsel. Retten fandt det i to af de...