Operationen blev gennemført for første gang i Skandinavien på Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus. Her fik tre hjertepatienter i sidste uge sat en stent ind i hjertespidsen, og hjerteklappen blev herved fastgjort til det lille sammenfoldede metalgitter. Stenten indføres i hjertet igennem et seks cm snit, så kirurgen undgår at save brystbenet op. Operationen skal i første omgang kun tilbydes til meget svage ældre patienter, der ikke kan tåle at gennemgå en åben operation, siger ledende overlæge på Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T...