Findes der et patienthierarki, er de for længst røget ud af bunden. Københavns gadehjemløse slås med massive misbrugsproblemer med alskens somatiske følgesygdomme, og en stor del er samtidig sindslidende. Deres elendige ernæringstilstand og fraværende personlige hygiejne føjer hyppige infektioner til sygdomsbilledet. Over halvdelen er desuden smittet med hepatitis-C eller hiv. Stress, vold og en alarmerende høj dødelighed præger miljøet, de færdes i. Selvom de jævnligt har brug for sundhedsfaglig hjælp, har de svært ved at overholde aftaler med det etablerede...