Julen nærmer sig med tid til ønskesedler. Jeg ønsker mig, at vi sammentænker social- og sundhedsområdet langt bedre, uanset hvem der har ansvaret. Måske er fælles økonomi på tværs et forsøg værd for derved at få fokus på uligheden i sundhed og bringe de borgere og patienter med størst behov i centrum. Det danske sundhedsvæsen skal igen reformeres, og statsministeren efterlyser bedre sammenhæng i behandlingsforløb og taler om for stor variation i ydelserne. Måske skal vi se på samspillet mellem...