Regeringen lægger op til en ny sundhedsreform, Socialdemokratiet vil have nærhospitaler, Enhedslisten vil give en saltvandsindsprøjtning til sundhedsvæsenet og Dansk Folkeparti vil nedlægge regionerne og føre flere opgaver ud til kommunerne. Politikerne har de seneste dage med sommergruppemøder præsenteret mange forslag til, hvordan det danske sundhedsvæsen skal forbedres. Al den snak om sundhed passer perfekt med vælgernes dagsorden. For sundhedspolitik er vigtigt for vælgerne, viser en ny Norstat-måling foretaget for Altinget og Jyllands-Posten, hvor vælgerne er blevet bedt om at...