Kolesterolsænkende statiner mindsker højrisikopatienters risiko for hjerneblodpropper med 25 pct. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet The Lancet. Det er velkendt, at kolesterolsænkende behandling med statiner kan nedsætte risikoen for blodprop i hjertet, men nye resultater fra det såkaldte Hart Protektion Study viser, at nedsat kolesterol også beskytter mod hjerneblodprop. Studiet omfatter 20.536 personer, der dagligt fik enten 40 mg simvastatin eller placebo. De havde tidligere haft enten en hjerneblodprop, anden hjerte-kar-sygdom eller havde af anden årsag høj risiko...