Social isolation er den største dræber Politikernes overordnede ansvar for samfundets indretning og sundheden indeholder nu også ansvaret for at fremme socialiseringsprocesser og sociale kompetencer hos hver enkelt og forebygge ensomhed.

Da DR-programmet ‘Alene i Vildmarken’ her i vinteraftenerne tonede frem på skærmen, blev det tydeligt for os alle: Vi mennesker er sociale væsener, og det er isolationen, som knækker os.

I programmet fulgte vi otte, seje deltagere, der på egen hånd skulle overleve i et af Norges mest øde områder. Trods kulde, sult samt de fysiske og psykiske prøvelser, så var det isolationen – og livet helt alene – der påvirkede de otte deltagere allermest. Som dagene gik, forstærkedes de dybe tanker, savnet af deres kære derhjemme og en længsel efter mening. En efter en valgte de at tage hjem og fravalgte dermed bevidst muligheden for at kunne vinde konkurrencen ved at holde ud længst muligt.

Forskning af Julianne Holt-Lunstad i USA viser et lignende billede, som i udsendelsen. Hendes seneste undersøgelse peger på, at det er almindelige sociale kontakter og interaktioner igennem dagen, og evnen til at vedligeholde det nære sociale netværk, som er med til at holde en rask og i live. At afstå fra rygning kommer ind på tredjepladsen.

Det er en interessant konklusion, som peger på, at vi nok skal udvikle den måde, vi forstår og tilrettelægger vores forebyggelse på i samfundet. Centralt står nu ikke alene, hvorvidt du kan nikke bekræftende til, at du holder dig fra tobaksrygning, spiser sundt og dyrker motion i en halv time om dagen. Centralt kommer nu også til at stå, hvorvidt du kan nikke genkendende til, at du har snakket med nogen i dag. Og om du sørger for livet igennem at vedligeholde et netværk, som kan være et parforhold eller en nær vennekreds.

Den nye viden om betydningen af menneskers sociale samspil med andre kalder på, at vi i langt højere grad arbejder systematisk og aktivt for at fastholde borgerne aktive i deres sociale aktiviteter. Vi skal derfor supplere den rent ‘medicinske’ forebyggelse og dens fokus på rygning, alkohol, kost og motion med social forebyggelse og dens fokus på, hvorvidt borgerne har en hverdag med interaktion og med socialt samspil sammen med andre, altså face-to-face.

Der er nemlig mindst lige så meget biologi i vores psykosociale trivsel, som der er biologi i KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Nervesystemet og de hormonelle reguleringsmekanismer i kroppen bygges om og reguleres som følge af, hvor ensomme eller sociale vi er. Eksistens, socialisering og psykologi påvirker i den grad vores biologiske funktioner og derigennem vores sygelighed og dødelighed af utallige sygdomme. Det handler ikke bare om livskvalitet, som vi har været tilbøjelig til at kalde det. Det handler i høj grad også om forebyggelse af sygdom og for tidlig død.

Hverdagslivet er vigtigt

For at skabe et samfund med sunde borgere er det vigtigt at støtte op om det hverdagsliv, som eksempelvis fru Petersen allerede har med sine hverdagsgøremål og relationer til familie og venner. For eksempel at gøre det muligt for hende at fortsætte med at gå i Brugsen for at handle i stedet for at sidde alene i sin lejlighed og foretage sine indkøb via internettet. For vi ved alle, at nye vaner er svære at opbygge og integrere i vores hverdag. Det er langt nemmere at støtte op om etablerede vaner og dermed sikre et fortsat velfungerende hverdagsliv.

Gode vaner, netværk og sociale færdigheder skal grundlægges tidligt. Børns naturlige socialisering og interaktioner i institutioner og skoler skal i de tidlige år fremmes og understøttes i endnu højere grad. Sociale færdigheder kan hurtigt aflæres og skadelige mønstre opstå i en moderne individualiseringskultur. Så der hvor børn mødes, må der investeres langt mere i socialisering og aktivitet sammen. Vel at mærke på en måde, der på den ene side respekterer, at ikke alle har samme behov, og på den anden side sikrer, at de medfødt sociale ikke løber med alle ressourcer.

Når vi udvikler nye og smarte forebyggelsesløsninger er vi nødt til at have for øje, at uønsket social isolation er den største dræber. Derfor skal vi have et fornyet og forstærket fokus på menneskers sociale samspil, der både er sundhedsfremmende og livsforlængende.

I begyndelsen af dette årtusinde opstod begrebet ‘motion på recept’, fordi forskningen viste, at regelmæssig fysisk aktivitet forebygger en række alvorlige kroniske sygdomme såsom hjertesygdom, diabetes og knogleskørhed. Forskning har nu også vist, at fysisk aktivitet, hvor der indgår socialisering, er sundere end ensomt knokleri i motionscenteret. Dans er f.eks. uovertruffen, formentlig fordi det fremmer neuroplastisk udvikling ved involvering af nervesystemet på så mange måder samtidigt.

I den medicinske verden er der tradition for at ordinere den behandling, der i videnskabelige undersøgelser har vist sig at være mest effektiv med færrest bivirkninger. Med tiden er det måske ikke utænkeligt, at man som borger kan få ”aktiviteter i hverdagen” og ”deltagelse i samfundslivet” på recept. Men forebyggelse på samfundsniveau skulle gerne få et omfang, der i størst mulig grad gør disse ”recepter” unødvendige, så borgerne og beslutningstagerne ikke fremmes i deres tro på, at sundhed primært er et anliggende for sundhedsvæsenet. Det er det ikke. Sundhed er nu blevet et anliggende for mange flere dele af samfundslivet.

Politikernes overordnede ansvar for samfundets indretning og sundheden indeholder nu også ansvaret for at fremme socialiseringsprocesser og sociale kompetencer hos hver enkelt og forebygge ensomhed.

Kommentarer

  1. En start ville være, hvis politikerne ændrede holdning til “længst muligt i egen bolig”-politikken. Ældre mennesker bliver ensomme, fx hvis de går dårligt, er syge og derfor ikke kan komme ud og have kontakt med andre. Hjemmehjælp er ikke nok.

  2. Jepper… jeg er socialist-liberalist og læge. Modstridende måske, da jeg sikkert skule have boet i Charlottenlund og stemt på LA. Men OK. Men alligevel: Usikker på hvor debattøren vil hen med indlægget?? Enhver tænkelig proces eller eksisterende institution (læs: klubber, specielle tilbud til socialt udfordrede mv og mv v) vil i udgangspunkt maksimalt kunne være støttes på forsøgsbasis, og selv hvis effekten viser sig god, vil støtten ofte bortfalde. Udover dette, så er politisk fokus på det, som er fokus på nu (indenfor sidste døgn) og ellers ikke. Social indsats, solidatitet (!?!) findes ikke rigtig længere. Der skal spares, så man i Charlottenlund,m Gentofte generelt og Rungsted ikke skal risikere at betale 0,2% mere i skat. Og ellers er der masser af stillinger i adninistrationen og massive besparelser på gulvet. Så forslag bør vel være mere konkrete. Vi må være sikre på, at forslag ikke kommer fra folk der ellers støtter olp om regering, LA og en stor del af folketinget, som ikke bevilger penge til ret meget andet end det eksisterende og dem som ellers har nok. Ellers klinger det hult. Skriv lige hvor dit ståsted er! Mvh stinus

  3. Jepper… jeg er socialist-liberalist og læge. Modstridende måske, da jeg sikkert skulle have boet i Charlottenlund og stemt på LA. Men OK. Men alligevel: Usikker på hvor debattøren vil hen med indlægget?? Enhver tænkelig proces eller eksisterende institution (læs: klubber, specielle tilbud til socialt udfordrede mv og mv v) vil i udgangspunkt maksimalt kunne være støttes på forsøgsbasis, og selv hvis effekten viser sig god, vil støtten ofte bortfalde. Udover dette, så er politisk fokus på det, som er fokus på nu (indenfor sidste døgn) og ellers ikke. Social indsats, solidatitet (!?!) findes ikke rigtig længere. Der skal spares, så man i Charlottenlund,m Gentofte generelt og Rungsted ikke skal risikere at betale 0,2% mere i skat. Og ellers er der masser af stillinger i adninistrationen og massive besparelser på gulvet. Så forslag bør vel være mere konkrete. Vi må være sikre på, at forslag ikke kommer fra folk der ellers støtter op om regering, LA (med visse profiler i lægekredsen, men uden reel basispolitik og uden reel indflydelse i regeringen) og en stor del af folketinget, som ikke bevilger penge til ret meget andet end det eksisterende og dem som ellers har nok. Ellers klinger det hult. Skriv lige hvor dit ståsted er! Mvh stinus

Skriv kommentar