Aflysningerne bliver ved med at regne ned over praksissektoren grundet covid-19. For få dage siden blev årets største efteruddannelsesbegivenhed, Lægedage, for praktiserende læger aflyst. Nu er turen så kommet til Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der traditionen tro samler mellem 300-400 praktiserende læger i oktober måned til fællesdans og faglige indlæg. »Selvom man i princippet nok kunne gennemføre indenfor rammerne af det tilladte, så er smitterisikoen mellem lægerne – selvom den er meget lille – en risiko, selskabet ikke...