Det er kendt, at antiinflammatoriske lægemidler, som normalt anvendes mod smerter, kan have en beskyttende effekt mod Parkinsons sygdom. Den aktuelle metaanalyse er baseret på syv tidligere studier. Konklusionen er, at brug af NSAID-midler som ibuprofen reducerer risikoen for at blive ramt af Parkinsons med 15 pct. Den beskyttende effekt var tydeligst hos personer, hvis brug af midlerne blev betegnet som ’regelmæssig’ eller ’langvarig’. Her var risikoreduktionerne henholdsvis 29 og 21 pct. Derimod fandt forskerne ingen beskyttende effekt ved brug...