Bryst- og plastikkirurgi samles midlertidigt på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Derudover skal tilbuddet om blodprøvetagning i Hundige flyttes til Sjællands Universitetshospital, Køge, hvor også staben for hele Sjællands Universitetshospital fremover kommer til at holde til.

Det har Region Sjællands forretningsudvalg netop valgt at give regionsrådet grønt lys til. Rokaden skal både ses som et led i regionens aktuelle kamp for at finde de penge, der skal til for at få regionens trængte økonomi på fode igen, og som et forsøg på at løfte kvaliteten af hospitalernes udredning og behandling. Og her er der ifølge mødereferatet for gårsdagens forretningsudvalgsmøde meget at hente.

Ringsted Sygehus, der aktuelt huser bryst- og plastikkirurgisk enhed, mangler f.eks. backup fra højt kvalificeret anæstesipersonale, der skal til for at kunne håndtere komplikationer. Og afdelingen har heller ikke den nødvendige døgnbemanding på hverken den kliniske biokemiske afdeling eller den billeddiagnostiske afdeling. Det gør afdelingen afhængig af akut at kunne overflytte patienter til andre sygehuse.

Også selve operationerne har været pressede af, at personalet er nødt til at sende vævsprøver med taxa til analyse i patologiafdelingen på Slagelse Sygehus, mens kirurgerne fastholder patienterne i bedøvelse i op til en time.

Ved at overflytte bryst- og plastikkirurgien samt den tilhørende patologi-enhed til Sjællands Universitetshospital i Roskilde, vil funktionen få så meget hurtigere adgang til prøvesvar, at bedøvelsestiden kan reduceres med ca. 30 minutter, står der i referatet.

Små sygehuse bliver mindre

Flytningen af bryst- og plastikkirurgi til Roskilde kommer ikke kun til at betyde noget for enhedens patienter. Det rykker ved hele regionens hospitalsstruktur set i lyset af at det helt vil tømme Ringsted for kliniske funktioner. Hvis regionsrådet godkender det, vil det eneste, Ringsted Sygehus fremadrettet huser, være en IT-afdeling og en jordemoderkonsultation.

Et andet af regionens mindre hospitaler, Næstved Sygehus, kan få frataget betydelige funktioner i nær fremtid, da et flertal i Forretningsudvalget vil have belyst, hvilke konsekvenser, det kan have, hvis det også vælger midlertidigt at samle klinisk onkologi på Sjællands Universitetshospital, Roskilde i et forsøg på at gøre op med de aktuelle udfordringer, man har med at rekruttere, hvor f.eks. forvagten 90 pct. af tiden dækkes af en lægevikar, der ikke har onkologisk kendskab. Vælger regionen også at samle onkologien i Roskilde betyder det, at Næstved Sygehus fremadrettet kun vil huse dagkirurgi, patologi og behandling af øjensygdomme.

De strukturelle ændringer skal ske som led i fremrykning af regionens Sygehusplan 2010.

Advarer om udhuling af små sygehuseh

Selv om sådanne samlinger sandsynligvis kan afhjælpe rekrutteringsproblemerne og udløse besparelser, risikerer man at det samtidigt udhuler de små sygehuse. Og her er det svært at have fuldstændigt styr på hvor meget man reelt vinder og taber ved samle flere enheder. Det pointerer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

»At samle til større og større enheder har været en tendens i hospitalsvæsenet i 50 år. Det, det gavner, er ekspertisen og kvaliteten. Men det gælder måske kun op til et vist punkt, hvor enhederne bliver så store, at organisationerne bliver meget komplekse og dyre at drive,« siger Jes Søgaard.

Den anden faktor, der sætter en grænse for, hvor meget man kan spare ved at sammenlægge er, at det er mere bekosteligt at drive enheder, der har en højere grad af specialisering. Flytter man enheder fra mindre hospitaler til universitetshospitaler, bringes enheden op på et højere specialistniveau, hvilket gør det dyrere. Det gør det meget usikkert, hvor meget man reelt kan spare ved at sammenlægge enheder, siger Jes Søgaard.

»Den største problem er, at man på den måde udhuler de små sygehuse. Det kan godt være, at de kan få formelle opgaver, men det er svært at finde læger til dem. For læger vil jo være der, hvor de laver de spændende opgaver. Det bringer en forholdsvis stor region som Region Sjælland i problem, da den får nogle huller i hospitalsbetjeningen, som gør, at nogle borgere får ret langt til hospitalet,« siger han.

»Region Sjællands egentlige problem er, sat meget på spidsen, at den har den sygeste befolkning og det skrøbeligste sundhedsvæsen grundet rekrutteringsproblemer. Lægerne vil bo i de store universitets byer. Og det er rigtig svært for hospitalerne at strukturere sig ud af,« siger Jes Søgaard.

Besparelse på otte mio. kr.

Regionsdirektør i Region Sjælland, Leif Panduro, pointerer, at de strukturelle initiativer endnu ikke er politisk endeligt besluttede endnu.

»Initiativerne blev påbegyndt i økonomiprocessen, hvor Sjællands Universitetshospital meldte dem ind, og senere er de indgået i en mere principiel diskussion af hvordan vi leverer den bedste kvalitet i behandlingen af regionens patienter,« siger Leif Panduro.

Dagens Medicin (DM): Hvorfor tager I først disse initiativer nu? Hvorfor har I ikke gjort det for længst? Det virker lidt som om at Sygehusplan fra 2010 bliver opfattet som den hellige gral – at regionen er meget fastlåst i sin struktur og ikke rigtig tør at tage livtag med den.

»Sygehusplanen fra 2010 er grundlaget for regionens udvikling, og bl.a. en forudsætning for kvalitetsfondsbyggeriet i Køge. Selvfølgelig kan ting ændre sig, og det er også derfor vi lige nu overvejer nogle flytninger, før de oprindeligt var planlagt,« siger Leif Panduro.

Region Sjælland forventer at kunne spare omkring otte mio. kr. årligt ved at samle onkologi såvel som brystkirurgien i Roskilde.

DM: Er det ikke en meget lille besparelse?

»Vores fokus ligger først og fremmest på, om vi kan styrke kvaliteten af vores ydelser mere end økonomi. Vi ser selvfølgelig også på andre afledte konsekvenser af eventuel flytning, herunder økonomien i at flytte funktioner, det er en del af det samlede billede,« siger Leif Panduro.