Sæt farten ned Kortere indlæggelser medfører, at patienterne på ingen måde er færdigudredt eller sat i relevant behandling, når de returneres til egen læge i primærsektoren.

I modsætning til trafikken er det et mantra i sundhedsvæsenet, at høj hastighed er en god ting, som på alle måder gavner patienten og det samlede sundhedsvæsen.

Det begyndte med de accelererede patientforløb, hvor Kehlet fortjent høstede international opmærksomhed og hæder med sit koncept om accelererede forløb hos kirurgiske patienter. Hurtige, effektive forløb med effektiv indsats både i forhold til selve den operative ydelse og rehabiliteringen. Patienten kom hurtigt på benene og kunne hurtigt udskrives – med færre komplikationer.

Såre godt alt sammen – for de kirurgiske patienter. Konceptet har så umærkeligt bredt sig til alle andre grupper i hospitalssektoren – men om gevinsten her er ligeså stor, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Hvor den elektivt kirurgiske patient er karakteriseret ved en afklaret diagnose og begrænset komorbiditet, forholder det sig helt anderledes med den komplekse intern medicinske patient – typisk i en anden aldersklasse – der indlægges med et uafklaret sygdomsbillede. Alligevel er kulturen den samme: Jo hurtigere, man kan få patienten på benene og hjem igen, desto bedre.

Det er ikke god kvalitet i sig selv, at indlæggelsestiderne falder

Men det er ikke nødvendigvis bedre. Det er ikke god kvalitet i sig selv, at indlæggelsestiderne falder, for det betyder i større og større udstrækning, at patienterne på ingen måde er færdigudredt eller sat i relevant behandling, når de returneres til egen læge i primærsektoren. Hyppigt må de genindlægges på en anden afdeling; hvis svimmelheden nu ikke var begrundet i en kardiel lidelse, skal de måske indlægges hos neurologerne – eller også skal man arrangere tunge og ressourcekrævende udredningsforløb udgået fra midlertidige plejehjemspladser for at få patienten færdigudredt. Men det ser godt ud i de årlige opgørelser, at man har fået endnu flere patienter igennem med endnu kortere liggetider – kvaliteten er så usagt.

Det hænder så lykkeligvis en gang imellem, at patienten kommer på geriatrisk afdeling, hvor man fornemmer, at man holder stand imod højhastighedsdogmet.

Det er en hel fornøjelse at læse epikriserne herfra, der næsten ligner de gamle epikriser, hvor hele patienten er gennemgået – problemet er identificeret, og hvis man er rigtig heldig også løst.

Men langt de fleste patienter sendes ud af den specialiserede afdelings dør igen, når man har fået afklaret, om der er noget for specialet at behandle – hvis ikke, så er det hjem igen.

Det giver et øget pres på ydelserne i primærsektoren og er stærkt medvirkende til, at flere og flere praktiserende læger nu vælger at stoppe for tilgangen ved de 1600 patienter – der er ikke kapacitet til mere, når man skal færdiggøre uafsluttede forløb fra sygehussektoren.

Så lad os følge trafikforskerne og sætte farten ned – det redder liv.

Kommentarer

Skriv kommentar