GENNEM DE SENESTE 20 år har vi måttet leve med, at vi i højst 20 pct. af tilfældene med længerevarende rygsmerter kunne finde patoanatomisk veldefinerede diagnoser. Med den nyeste forskning er den veldefinerede del af diagnoselagkagen med ét slag øget til 40-50 pct., og samtidig kan vi i dag hos nogle patienter mere effektivt omsætte mr-fund til relevante behandlingstilbud. De hidtidige ca. 80 pct. af patienterne har vi på ikke-flatterende vis klassificeret som havende ?uspecifik rygsmerte?. Når patienterne ikke har...