Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus har rykket morgenkonferencen udendørs for at mindske smitterisikoen med coronavirus. Efter forbuddet mod samles i grupper af mere end 10 personer foregår morgenkonferencen i teams af 10 - men stadig udendørs.

Roskildelæger har rykket morgenkonferencen udendørs For at mindske smitterisikoen foregår den daglige morgenkonference på Sjællands Universitetshospital, Roskilde på græsplænen uden for hospitalet.

Med en coronavirus, der har sat det meste af Danmark på vågeblus, skal hverdagen stadig fungere på landets hospitaler. Og for både at mindske smitterisikoen og fastholde en vigtig del af lægelivet på en afdeling, er morgenkonferencen kl. 8.00 på Sjællands Universitetshospital, Roskilde rykket udenfor på græsplænen uden for sygehuset, siger ledende overlæge Steven Haugbøl.

Morgenkonferencen er en meget vigtig del af livet på en hospitals-afdeling.

Steven Haugbøl, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde

»Morgenkonferencen er en meget vigtig del af livet på en hospitals-afdeling, hvor vi skal overlevere til hinanden, koordinere med hinanden og mærke stemningen hos hinanden i denne tid. Det er en indgroet kultur. Og derfor er det vigtigt for mig, at vi fastholder morgenkonferencen, så for at reducere smitterisikoen har jeg fra i går besluttet, at mødet sker udendørs, hvor vi kan holde ekstra god afstand til hinanden,« siger Steven Haugbøl.

Afdelingen har ca. 50 læger ansat og på den udendørs morgenkonference sker de vanlige ting med vagten, der overleverer fra natten, og hvilke læder der tager hvilke af dagens opgaver og hvordan supervisionen skal foregå.

»Mødet bliver lidt kortere, fordi folk står og fryser lidt, og fordi vi ikke har fælles gennemgang af cases på powerpoint. Men ellers foregår mødes som normalt, og hvor jeg også fortæller lidt om coronasituationen på hospitalet og generelt prøver at føle stemningen blandt lægerne. Det vigtigste tidspunkt er ofte de fem minutter konferencen, hvor der er tid til lidt snak. Så vi kommer til at fastholde de udendørs møder indtil vi er ovre denne corona-situation. Det er godt med frisk luft, og det øger blodcirkulationen til hjernen, hvilket neurologer godt kan lide, og jeg vil opfordrer andre afdelinger til at gøre det, hvis det er muligt« siger den ledende overlæge.

Kommentarer

Skriv kommentar