De kirurgiske resultater, som indgår i Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase, den landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk, er for hovedpartens vedkommende på et højt internationalt niveau. Det vurderer styregruppen bag den seneste årsrapport fra databasen. Andelen af patienter, der fik anastomoseinsufficiens, komplikationer opstået efter sammensyningen af den opererede mavesæk, steg i den nyeste opgørelse lidt i forhold til de to foregående år, men styregruppen bemærker, at den nuværende andel på 4,6 pct. bør sammenholdes...