Kontakten til de pårørende sættes i system, når Danske Regioner til sommer præsenterer plan for pakkeforløb for psykiatriske patienter, skriver regionerne i en pressemeddelelse. Hvordan de pårørende skal inddrages, har regionerne endnu ikke fastlagt, men Danske Regioner vil have en plan klar til implementering midt i 2012. »De pårørende har viden om patienten, der er væsentlig for behandlingsforløbet. De skal inddrages gennem et tæt og ligeværdigt samarbejde med respekt for patientens ønsker. De er betydningsfulde støttepersoner, og erfaringerne viser, at...