Region Midtjylland imødekommer nu sundhedsminister Sophie Løhdes (V) ønske om at få gennemført en undersøgelse af årsagerne til de lange ventetider på mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Regionsrådsformand Anders Kühnau har besluttet at iværksætte en uvildig undersøgelse, fremgår det af en pressemeddelelse, regionen har udsendt onsdag eftermiddag. Region Midtjylland vil i undersøgelsen af forløbet med overskridelser af maksimale ventetider for mave-tarm kræftpatienter benytte uvildig ekstern ekspertise med relevant erfaring om sundhedsvæsenet til at foretage undersøgelsen. Regionen vil derudover inddrage uvildig...
