Fra 2007 er det slut med amterne. I stedet skal sundhedsvæsenet styres af fem såkaldte sundhedsregioner, ledet af en bestyrelse af politikere. Det var hovedbudskabet, da regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen tirsdag under stor bevågenhed løftede sløret for, hvordan den gerne ser fremtidens sundhedsvæsen organiseret. Ved at satse på kun fem regioner uden ret til at udskrive skatter, har regeringen valgt en skarp linje både over for det andet store borgmesterparti Socialdemokraterne, som dels ønsker flere...