Refleksioner over lægeløftet Til mine meddimittender: Bær vidnesbyrd og vis hinanden sårbarhed i lægelivet.

I denne uge fejrer hundredvis af unge, nyuddannede læger udsigten fra den eftertragtede tinde, deres afsluttende embedseksamen. Det er med usigelig stolthed, at jeg selv er en af bjergbestigerne – læge af navn, snart af gavn – og fredag afsiger lægeløftet i selskab med 191 velfortjent stolte og glade meddimittender. Vi tilslutter os uselvisk det 203 år gamle løftes vise ord om bl.a. at bære samvittighedsfuld omsorg for rig som fattig, ikke ubeføjet åbenbare, hvad vi erfarer og »anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn«.

Til alle mine inspirerende meddimittender vil jeg bringe et par refleksioner, erfaret på den stejle klippeskråning, der er mange års studier, vikariater og klinikophold: Udvis sårbarhed og bær vidnesbyrd i jeres lægeliv. Med mit eget løfte tænker jeg også på jer. I er også de medmennesker, der omtales i hjertet af lægeløftet. Vi er alle på vej til at blive en del af et fag, der adskiller sig fra de øvrige naturvidenskaber ved nærhed og kærlighed, humanisme og sårbarhed. Lad os derfor ikke kun praktisere denne medmenneskelighed over for patienterne, men også over for hinanden. Gå ud i lægelivet med en ansvarsfølelse for din kollegas bedste, uanset rang eller personlig kemi. Stå sammen skulder ved skulder, så facebookkampagner og højtråben ikke kun forbliver ved ord og løfter, men får naturlig troværdighed.

Medicinstudiet var individets fest. Vi skal nu ud i et dramatisk sundhedsvæsen, hvor opgaverne kun kan løses i fællesskab. Der er megen inspiration at hente i filmhistorien. I Kurosawas mesterværk fra 1954, De syv samuraier, stiller hovedpersonerne sig opofrende til rådighed for et bondesamfund, der er underkuet af drabelige banditter. De syv samuraier har alle forskellige evner, styrker og svagheder, og sammen supplerer de hinanden og løfter opgaven at forsvare de sagesløse borgere – selvom ingen stor kamp er uden store ofre. Konflikten ligger i fællesskabet over for individet og faren ved at føle sig fremmedgjort over for begge idealer. Derimellem patienter og karriere, kollegaer og faglig stolthed, skal også I finde jeres rette plads som læger.

Der er mange gevinster ved at udvise åbenhed, ærlighed og sårbarhed over for sine kollegaer. Fejl og utilsigtede hændelser er en uundgåelig del af vores fag og lægekunsten har lært meget heraf. Ved at erkende sine fejl, også over for hinanden, og rette op på dem straks, kan der simpelthen ikke forventes mere af os, og her giver ærlighed og sårbarhed i fællesskabet os alle styrken til at stå igennem, når vi, trods største flid og omhu med sikkerhed vil begå fejl og måske skade nogle få patienter. En simpel undskyldning kan være afgørende, og den gives nemmere i fællesskab – så tag ansvar for at støtte hinanden.

Ansvar er også centralt for vores lægeliv. Ligesom at samuraierne tog ansvar for det lille bondesamfund, skal vi også tage vores. Lægeløftet er her mangelfuldt. Ikke alle har nødvendigvis evnerne eller lysten, men alle bør vi gøre et forsøg på at bidrage direkte til et bedre sundhedsvæsen fra i går til i morgen. Læger uden grænser er grundlagt på ambitionen om at bære vidnesbyrd på vegne af patienterne, og dette burde være indskrevet i enhver læges DNA.

I katastrofefilmen Outbreak fra 1995 følger vi virologen Sam Daniels, spillet blændende af Dustin Hoffman, der kæmper for at inddæmme en ebola-lignende virusepidemi. Ved sengelejet af en døende patient får han mistanke til sin overordnedes intentioner og erfarer, at virusset er et mislykket eksperiment med biologiske våben. Daniels tager sagen i egen hånd i jagten på et serum, flygter i en kapret helikopter og får efterlyst virussets smittekilde, en hvid abe, gennem en landsdækkende nyhedskanal.

Det ligger naturligvis noget uden for en ung læges ansvar at kapre helikoptere, men budskabet er universelt: Har du en viden og evnerne, så har du også et ansvar. Det bør alle vi unge læger bære med os ud igennem universitetets døre. Det kræver mod at være læge, og det forventes af jer. Bær vidnesbyrd om, hvad I oplever omkring jer og stå sammen i ærlig sårbarhed for at finde styrke. Dette vil bringe jer langt. Og se så lige nogle storfilm på de lange nattevagter, derfra springer megen motiverende visdom.

Jeg ønsker os alle et rigt og spændende lægeliv.

Skriv kommentar