Professor: Medicinalindustri og presse nærer kræftsyges falske håb
Foto: Tomas Bertelsen

Professor: Medicinalindustri og presse nærer kræftsyges falske håb Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard revser medicinalindustrien og pressen for at give terminale patienter urealistiske forestillinger om overlevelse ved at markedsføre nye lægemidler på tvivlsomme surrogatmål frem for på den totale overlevelse. 

Lægemiddelindustrien og pressen bærer et stort ansvar for, at mange svært metastaserede kræftpatienter tror, at det er meget sandsynligt, at kemoterapi vil kunne kurere dem.

Det vurderer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Han henviser bl.a. til et amerikansk studie blandt 710 lungekræftpatienter og 483 patient med kræft i tyk- eller endetarm – alle stadie 4-patienter – der konkluderede, at 24 pct. af lungekræft-patienterne troede, at det var meget sandsynligt, at kemoterapi ville kurere deres kræftsygdom, mens andelen for tarmkræftpatienterne var 34 pct. Det, selvom det er veldokumenteret, at chancen for, at kemoterapi vil kurere en stadie 4 for disse typer af kræft, reelt er meget lille.

Det problematiske er, når lægemiddelindustrien og pressen nærer dette håb med udokumenterede påstande og endnu hyppigere diskrete antydninger

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

»Jeg kender ikke tilsvarende danske tal. Men det ville ikke undre, om også mange danske patienter med svær kræftsygdom håber på et mirakel – og så begynder de måske at tro på det. Det er helt menneskeligt,« siger Jes Søgaard og fortsætter:

»Det problematiske er, når lægemiddelindustrien og pressen nærer dette håb med udokumenterede påstande og endnu hyppigere diskrete antydninger om ikke bare små levetidsforlængelser, men også overlevelse og helbredende behandling.«

Opfordrer til at være ærlig

Den totale overlevelse (overall survival) har været det afgørende endemål i al klinisk onkologisk forskning i de seneste 30 år og burde ifølge Jes Søgaard også blive ved med at være det. Men faktum er, at lægemiddelindustrien de seneste år er holdt op med at måle på de parametre og i stedet er begyndt at måle sygdomsfri og progressionsfri overlevelse. I stedet for at lade, som om man har opnået overbevisende data på den totale overlevelse, synes han, industrien burde være ærlig og markedsføre produkterne på baggrund af de reelle data, der alene udtaler sig om den sygdomsfri og progressionsfri overlevelse.

»Som jeg læser den epidemiologiske litteratur om sygdomsfri og progressionsfri overlevelse, så har den relativt lav association til den totale overlevelse. For at kunne dokumentere en bedring af den totale overlevelse skal du bruge rigtig mange patienter,« siger Jes Søgaard.

Dagens Medicin: Onkologer og hæmatologer siger, at den enkelte patient kan få god effekt af et middel, selvom flertallet ikke gør. Retfærdiggør det at give midlet til patienten?

»Nej, det synes jeg ikke. For det første er det velkendt, at responsraterne for kræftmidler generelt er meget små – for kemoterapiernes vedkommende gælder det f.eks., at de hver kun udløser en effekt hos en tredjedel af patienterne – resten får kun bivirkningerne. For det andet er kræftmidler jo dyre – for de nye midler typisk om 60.000-70.000 kr. for en måneds behandling. De penge går jo fra andre dele af sundhedsvæsenet,« siger Jes Søgaard.

Han synes, at det er bekymrende, hvis onkologer og hæmatologer i deres iver efter at finde et kræftmiddel, der virker, bruger patienterne som prøveklud. Hans seneste beregninger tyder på, at onkologer og hæmatologer i større og større grad hopper rundt mellem det voksende antal kræftmidler på markedet.

»32 pct. af de 1,9 mia. kr., som Danmark samlet set bruger på kræftlægemidler, går til de nye og meget dyre kræftmidler, som har været tre år på markedet eller mindre. Det er et udtryk for både, at der kommer flere og flere nye kræftlægemidler, og at lægerne hurtigere og hurtigere substituerer over på disse midler. Det, at de nye midler inducerer et håb hos lægerne, bruger industrien som en decideret drivkraft på markedet,« siger han.

Konsekvensen er, at patienterne hyppigere bliver udsat for nye behandlinger, som der er stor risiko for ikke virker på dem.

At patienterne på den måde bliver prøveklud, synes han er uetisk.

»Det er lykkedes medicinalindustrien at skabe en situation, hvor de får godkendt lægemidler i EMA, før virkningen reelt er dokumenteret og så satse på, at lægemidlerne bliver afprøvet i observationelle studier, når produkterne er kommet på markedet. Men det sker jo sjældent systematisk,« siger Jes Søgaard. Han synes, det er alt for sjældent, at han ser en egentlig protokolleret indførelse af kræftmidler.

»I Danmark burde myndighederne for længst have taget konsekvensen af udviklingen og krævet, at de onkologiske afdelinger systematisk følger op på resultaterne – i hvert fald så længe der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for total overlevelse eller livskvalitet. For det forefindes desværre ofte ikke i dag,« siger han.

Ida Sofie Jensen, direktør for Lægemiddelindustriforeningen, mener, at Jes Søgaards kritik er forfejlet.

»Lægemiddelindustriens markedsføring er mere reguleret end noget andet. Vi leverer dokumentation for effekt og bivirkninger i indlægssedler, som godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Den kritik virker lidt, som om den er grebet ud af den fri luft,« siger hun.

Læs  mere

Onkologer giver døende kræftpatienter falske håb

Onkolog: Ja, terminale kræftpatienter får ikke ordentlig besked

Industrien: Ansvaret for valget af kræftbehandling ligger hos lægen

Skriv kommentar