Lægerne spiller som enkeltpersoner og gruppe en ganske betydelig rolle i dansk sundhedspolitik, både når det gælder fastlæggelsen af de store linjer i sundhedsvæsenet og de mange små prioriteringer lokalt. Men selv om lægerne hyppigt fremhæver videnskabelig dokumentation som grundlag for deres udspil, holder billedet ikke helt. Ofte er de tilbøjelige til at forveksle videnskab og hensynet til patienterne med egne, fagpolitiske interesser. Det er en af konklusionerne i den første lærebog i dansk sundhedspolitik, som professor i sundhedsøkonomi Kjeld...