Det er uklart, hvilken læge der har ansvaret for en patient på kommunale funktioner, og det er problematisk. Det mener Praktiserende Lægers Organisation, fremgår det af deres høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. PLO skriver i sit høringssvar, at det lægelige ansvar ikke er entydigt, »… hvilket PLO finder meget problematisk og stridende imod værdien om at sikre sammenhæng og høj kvalitet og patientsikkerhed,« og fortsætter: »Et delt ansvar vil også betyde, at personalet i akutfunktionerne skal bruge betydelige...