Hjemmehjælperne og hele den store gruppe af plejepersonale i kommunerne og på landets sygehuse kræver at kunne blive beskyttet i tilfælde af en verdensomspændende epidemi af fugleinfluenza. Formanden for de 100.000 medlemmer i social- og sundhedssektoren i fagforeningen Fag og Arbejde (FOA), Karen Stæhr, kritiserer skarpt, at Sundhedsstyrelsen kun har et beredskab på 30.000 behandlinger, og kræver nu en stærkere indsats for at beskytte alle de faggrupper, som skal tage sig af de syge under en epidemi. Også i Lægeforeningen...