Patientvejledere bestormes af usikre patienter Ventetidsgarantien virker ikke som folk forventer. Det skuffer mange syge

Sygehusenes patientvejledere oplever en storm af patienter, der vil have hjælp til at bruge det udvidede frie sygehusvalg. I en række amter er antallet af henvendelser steget med mellem 25 og 50 pct., mens Københavns Amt har oplevet en stigning på 300 pct. og har oprustet området med en fjerde patientvejleder. Spørgelysten afspejler, at mange patienter vil henvises til et andet sygehus eller en privatklinik, men at der også er stor frustration blandt de patienter, som ikke kan komme til, mener patientvejleder på Rigshospitalet Lene Madsen.

»Alle mennesker kommer med en forventning om, at de kan blive behandlet i det offentlige inden for to måneder, fordi politikerne har lovet det. Derfor bliver de skuffede, når de oplever, at der ikke er noget alternativt tilbud på deres område, fordi Amtsrådsforeningen ikke har indgået aftale på alle områder med private klinikker eller sygehuse. Disse patienter er i realiteten henvist til at affinde sig med den ventetid, der nu engang er i det offentlige,« siger Lene Madsen.

Løber fra løfterne

Hendes kritik bakkes op af patientvejleder på Amager Hospital, Annelise Andreasen.

»Patienterne oplever, at vi løber fra det, vi har lovet dem, fordi der er en masse forbehold i det udvidede frie sygehusvalg, og fordi der slet ikke findes aftaler på f.eks. hele det medicinske område, eller når det gælder patienter inden for det urologiske speciale eller patienter med knogleskørhed,« siger Annelise Andreasen.

Listen over sygdomme, der har lange ventetider eller volder problemer, er betydeligt længere og omfatter ifølge flere patientvejledere bl.a. sygdomme som gigt, neurologiske lidelser og operationer af hofter og knæ og diskusprolaps. Patientvejleder Margot Madsen fra Århus Amt peger på, at patienterne har svært ved at acceptere, at politikerne lover dem et udvidet frit sygehusvalg samtidig med, at de må se i øjnene, at de ikke kan få ordnet deres hofte på privathospitalerne i Skørping og Mølholm, som tilbyder disse operationer. Årsagen er, at privathospitalerne ikke har ønsket at indgå aftaler med Amtsrådsforeningen. Den samme situation gør sig gældende i København, hvor privathospitalet Hamlet ikke ønsker at operere hoftepatienter efter de amtslige takster.

Ikke vores ansvar

Fuldmægtig i Amtsrådsforeningen Anne Skriver forklarer, at det ikke er foreningens ansvar at være opsøgende i forhold til at indgå aftaler på nye områder.

»Vi er bestemt interesserede i, at der kommer aftaler på så mange behandlingsområdet, som muligt, men der bliver kun indgået aftaler på de områder, hvor der er udbydere, og hvor de private klinikker og sygehuse kan se en forretning i at tilbyde f.eks. operationer,« siger Anne Skriver.

Frustrerede patienter

Patientvejleder Kirsten Allerup fra Hvidovre Hospital ser dog de mange spørgsmål fra patienterne som et symptom på, at afdelingerne løber fra deres ansvar for aktivt at give patienterne et alternativt behandlingstilbud, når de ikke selv kan leve op til behandlingsgarantien på to måneder.

»Når patienterne i så stort tal efterspørger hjælp hos patientvejlederne, er det udtryk for, at de ikke har fået ordentlig besked på de afdelinger, som ikke lever op til tomåneders garantien. Det er egentlig afdelingernes ansvar at anvise patienterne et andet tilbud, men i stedet overlader mange det til patienterne selv at finde videre,« siger Kirsten Allerup.

Hun peger på, at mange patienter også er frustrerede over, at de ikke har fået ordentlig besked på, at behandlingsgarantien først tæller fra den dag, hvor de har været til forundersøgelse på hospitalet, og at der i mange tilfælde er op til tre måneders ventetid på at komme så langt.

»Afdelingerne bør se langt mere kritisk på, hvilke patienter der står på deres ventelister, og sørge for, at dem, der ikke skal opereres, bliver skilt fra langt tidligere. Det kræver blot, at afdelingerne prioriterer opgaven højere og sørger for f.eks. at holde åbent en dag mere i ambulatoriet, så flere patienter kommer til undersøgelse,« siger Kirsten Allerup.

Kirurgiske problemer

Ud over de mange spørgsmål om det udvidede frie sygehusvalg viser årsberetningerne fra patientvejlederne, at det først og fremmest er de kirurgiske indgreb, der giver anledning til mange henvendelser fra patienterne. F.eks. viser den seneste årsberetning fra Århus frem til juli i år, at det er patienter inden for ortopædkirurgiske indgreb i knæ, ben, hofter, skuldre og hænder, der tegner sig for hver tredje henvendelse. Herefter følger patienter med øjenlidelser, øre-næse-hals-lidelser og patienter til organkirurgi. Omkring 15 pct. af patientvejledernes tid går med hjælp og vejledning i forbindelse med klagesager på hospitalet eller til patientklagenævnet.

Patientvejlederne er fra november i år blevet forankret i en ny lov om patientkontorer, som bl.a. sikrer, at vejlederne er mere uafhængige af sygehusene, da de fremover skal være ansat af amtet. En række amter har valgt at oprette patientkontorer centralt på amtsgården, mens bl.a. HS og Københavns Amt har fastholdt vejlederne på hospitalerne, men blot flyttet deres ansættelse fra sygehusene til amtet og HS- direktionen.

Op til 300 pct. flere henvendelser

– Antallet af henvendelser til patientvejlederne er steget med mellem 25 og 300 pct., viser tal fra i alt syv patientkontorer fordelt over fem amter. – Nordjyllands Amt er antallet af henvendelser f.eks. steget med 50 pct. til i alt 3.522 henvendelser i 2002. – De tilsvarende tal for Århus viser en stigning på 25 pct. til i alt 7053 henvendelser. – Københavns Amt er henvendelserne steget med 300 pct. til 4.967. – Roskilde Amt og på de tre HS hospitaler Hvidovre, Amager og Rigshospitalet har stigningen været på 50-100 pct. Ingen garanti – Loven om udvidet frit sygehusvalg er ikke en garantiordning, men øger patienternes muligheder for at søge anden behandling, hvis de offentlige sygehuse overskrider ventetiden på to måneder. – Patienterne får kun tilbud om at blive henvist til de sygehuse, som har indgået en aftale med Amtsrådsforeningen, heriblandt også private og offentlige sygehuse i udlandet. – Det er sygehusets ansvar, at oplyse patienterne om mulighederne. – Patienter, der benytter det udvidede frie valg skal selv sørge for transport og eventuel ledsager m.v. – Ordningen gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk operation, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling, ophold på rekonvalescenthjem

Peter Aagaard, Journalist

Skriv kommentar