Patientsikkerhed i en krisetid Klassiske værktøjer inden for patientsikkerhed kan bruges til at sikre fagligheden i en krisetid, hvor medarbejdere skal forholde sig til både ny information og nye kolleger, skriver direktør Inge Kristensen.

Her til morgen er ledere på plejecentre, i hjemmeplejen, på midlertidige pladser, i akutteams osv. stået tidligt op. Det gør de hver morgen, men for tiden står mange ledere op til morgenmøder med kollegerne på Zoom, Skype, Teams – eller hvad man nu bruger i sin virtuelle kommunikation. Nyheder deles, aftaler laves for at få tingene til at hænge sammen, hjælpemidler og værnemidler fordeles måske, nye vejledninger gennemgås.

Der er hjælp at hente i nogle af de værktøjer, som vi har lært i patientsikkerhedsarbejdet

Sikkerheden for borgerne er i højsædet, det gælder også medarbejdernes sikkerhed. Bekymringerne er mange. Ledere og medarbejdere kan hente hjælp i den store faglighed, der er hos ledere og medarbejdere, og der er hjælp at hente i nogle af de værktøjer, som vi har lært i patientsikkerhedsarbejdet.

Flere af de klassiske værktøjer inden for patientsikkerhed er meget aktuelle i den situation, vi står i lige nu. Tjeklister og godt teamsamarbejde, sikkerhedsbriefinger (’huddles’), sikker mundtlig kommunikation og forstyrrelsesfri zoner er alle løsninger, der fremmer sikre arbejdsgange og dermed styrker patientsikkerheden. Disse metoder er ekstra relevante i den kommende tid, hvis sundhedsprofessionelle kommer til at arbejde under pressede forhold i omgivelser, som de måske ikke er vant til, og i samarbejde med kolleger, som de ikke kender.

Start med en sikkerhedsbriefing

Lige nu skifter anbefalinger og vejledninger endog meget hyppigt. Det optimale er naturligvis, hvis man kan implementere ved at lave små afprøvninger (PDSA’er), men det er ikke altid muligt i denne tid.

Det kan være en stor hjælp, hvis man holder en huddle (sikkerhedsbriefing) i starten af hver vagt. Dette kan være en måde at imødekomme behovet for hurtig implementering af nye vejledninger og arbejdsgange, hvad enten man er i den kommunale sektor, hvor man måske skal observere, pleje og behandle ældre borgere, som under andre omstændigheder ville være indlagt, eller man er på en hospitalsafdeling, der skal varetage andre funktioner end sædvanligt.

Alt er jo på mange måder som det plejer. De ældre skal have behandling og pleje. Men ingenting er som det plejer – vilkårene er markant ændret

Til hverdag kender vi hinandens navn og funktion. Men nu, hvor nye konstellationer opstår så hurtigt, som de kan etableres, vil der være situationer, hvor kolleger ikke kende hinanden. I de nye funktioner kan det være en fordel at starte huddlen med en kort præsentationsrunde med navn og funktion. Ved huddlen har lederen en særlig rolle i at etablere en kultur af psykologisk sikkerhed, så alle oplever en tryghed og dermed kan få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål.

Andre gode patientsikkerheds-greb, der er vigtige at huske er f.eks.:

  • Forstyrrelsesfri zoner – f.eks. når man skal iføre sig værnemidler, som kan være en uvant situation
  • Sikker mundtlig kommunikation – brug principperne fra ISBAR og ”skriv ned og læs op”, så man ikke overhører et ’IKKE’ ….
  • Registrering af utilsigtede hændelser, så vi kan lære – hurtigt.

Læs mere her.

En tid, hvor alle skal hjælpe hinanden

Alt er jo på mange måder som det plejer. De ældre skal have behandling og pleje. Men ingenting er som det plejer – vilkårene er markant ændret. Det er en tid, hvor vi alle skal hjælpe hinanden.

I Dansk Selskab for Patientsikkerhed står vi til rådighed. Ring eller skriv gerne til os!

Se mere på på vores hjemmeside. Vi vil i den kommende tid etablere virtuelle møder, hvis nogen vil høre om, hvordan vi bruger grebene fra patientsikkerhedsarbejdet til at komme godt igennem denne krise. Sammen.

Kommentarer

  1. Jeg bliver altså lidt træt. Det er sikker velment, men virker maplaceret på samme måde som RegionH’s trivselsundersøgelse, vi lige har modtaget.
    “Sikkerheden for borgerne er i højsædet, det gælder også medarbejdernes sikkerhed.”.. Har du fulgt med i debatten omkring såvel medarbejdernes, som patienternes? Centrale retningslinjer for værnemidler er blevet nedgraderet (af hensyn lagerbeholdning) i forhold til før krisen.
    Plejepersonale på plejehjem eller i hjemmeplejen, kan ikke blive testet eller få rigtige værnemidler.
    Jeg må tilstå, at jeg har svært ved at se lederen etablere en psykologisk sikkerhed i den nuværende situation, selv ved etablering af en “huddle” (husk at holde sikkerhedsafstand).
    Selvfølgelig skal vi passe på vores patienter, og sikkerheden. Selvfølgelig skal vi bruge de redskaber vi har, tilpasset omstændighederne.
    Men hvis du gerne vil hjælpe. Vil du så ikke prøve at droppe ledelses lingo’et, og tag ud i den virkelig verden. Hør om du må besøge plejehjem, med rette værnemidler naturligvis. Alternativt tal med medarbejderne på gulvet. Sæt dig ind i de nuværende diskussioner omkring værnemidler. Meld dig til at hjælpe til på sygehusene. Jeg har personligt ikke behov for at høre hvordan jeg skal gøre, fra nogen uden daglig klinisk kontakt. til patienter.

Skriv kommentar