Patienterstatningen om meningitis-sager: Tre teenagers død kunne være undgået Tre drenge kunne i dag med overvejende sandsynlighed have været i live, hvis sundhedspersonalet havde behandlet dem rigtigt, lyder det fra Patienterstatningen i tre sager om meningitis.

Tre teenagers død kunne med overvejende sandsynlighed have været undgået, hvis de havde fået den rigtige behandling. Sådan lyder konklusionen fra Patienterstatningen i tre afgørelser om forsinket diagnosticering af meningitis hos tre teenagerdrenge, som efterfølgende døde. Der udbetales derfor erstatning i de tre sager, skriver Patienterstatningen på sin hjemmeside.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ifølge DR’s oplysninger også anmeldt to læger til politiet i forbindelser med de tre sager, skriver Danmarks Radio.

Det er højst usædvanligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed politianmelder læger for at have svigtet i deres arbejde som læger. Det siger lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen, til Danmarks Radio:

»Det viser jo, at styrelsen tager det her meget alvorligt,» siger han.

Med de tre nye tilfælde har Patienterstatningen siden 2000 anerkendt og udbetalt erstatning i sager om 61 patienter, der vedrører manglende eller forsinket diagnosticering af meningitis.

Tre læger under skærpet tilsyn

Det fremgår af Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister, at tre læger i øjeblikket er sat under skærpet tilsyn i forbindelse med behandling af patienter med symptomer på smitsom meningitis. I forbindelse med den ene læge skriver styrelsen:

»Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer på baggrund af xx’s behandling af en konkret patient med symptomer på meningokoksygdom, at lægen vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienterne, hvis lægen ikke fremadrettet tilrettelægger sin faglige virksomhed således, at lægen er opmærksom på de symptomer, xx’s patienter frembyder, og overvejer relevante diagnoser.«

I forbindelse med den anden læge, skriver styrelsen følgende begrundelse:

»Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at xx udgør en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig virksomhed i forbindelse med mangelfuld præhospital visitation af en patient med meningokoksygdom.«

Og for den tredje læge lyder styrelsens vurdering:

»Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer på baggrund af xx’s behandling af en konkret patient med symptomer på meningokoksygdom, at lægen vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienterne, hvis xx ikke fremadrettet tilrettelægger sin faglige virksomhed således, at lægen er opmærksom på de symptomer, xx’s patienter frembyder, og overvejer relevante diagnoser.«

Kommentarer

  1. Kære lægekolleger. Hjælp mig her:

    Hvad er det der gør at man kan udlede at en vågen og klar 17 årig “med stor sandsynlighed havde overlevet UDEN mén” hvis vedkommende havde ventet på en lægeambulance i stedet for selv at køre direkte på hospitalet???????????? man skal køre MEGET langsomt for ikke at nå hospitalet før lægeambulancen alligevel.

    Er Styrelsen for Patientsikkerhed blevet synske, bare helt væk fra vinduet eller mangler jeg meget vigtig information???????

    (samme Styrelse for Patientsikkerhed, der anbefalede – for crying out loud – anklagemyndigheden at anke sagen om “Svendborglægen”s frikendelse i byretten til landsretten…)

    1. Kære kollega Søren, tror man skal ned i de enkelte forløb for at vurdere det nærmere. Er det ikke sådan, at der egentlig ikke er ret mange af os der har fuld i drift i alle detaljer i de enkelte sager? Inkl. Svendborgsagen, som ud fra alt hvad man har hørt virker absurd…
      Men en ting er vel opfølgning af standardordinationer på indlagte patienter, noget andet er muligvis at tage chancer med mulig meningitis. Ud fra det der er refereret hidtil, så havde jeg altså ikke bestået pædiatrieksamen, hvis jeg havde gjort samme vurderinger vedr mulig meningitis…

  2. Hvem laver disse regler om interval for observationer? og hvor er de beskrevet, så vi kan lære dem at kende, inden vi bliver erklæret farlige for patienterne?
    At en meget dårlig 18 årig patient med mulig meningitis bør observeres hver 4. time og ikke konstant, er vist en hjemmelavet regel, som må være blevet til på et skrivebord…

    1. Havde som sagt dumpet pædiatrieksamen på RH i 2005, hvis jeg havde foreslået at observere patienten med mistænkt eller mulig meningokok-meningitis uden straks at starte empirisk antibiotika, men tror da yderligere jeg var blevet fysisk afstraffet, hvus jeg havde foreslået at pt skulle observeres hver 4. time. Enig. Hvem fanden er der har været nede og rode i den sunde kliniske vurdering?? Men okay, havde for nylig den meget lidt frydefulde oplevelse at arbejde i dansk akutmodtagelse, hvor mange sygeplejersker var stolte og tilfredse med at kunne dele patienter ind i 4 farvekategorier, overlade resten af ansvaret til lægen, og ellers se bort fra hvordan pt faktisk fremstod klinisk… Det skræmte mig.

  3. Koblingen i artikel mellem Patienterstatningens afgørelse og Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning om at anmelde lægerne til politiet er uheldig, idet det kan give nogen anledning til at tro, at der er en ”kausal” sammenhæng. Det er der ikke.

    Det vil være trist hvis sundhedsprofessionelle får det indtryk, at de, hvis de bistår patienten med at anmelde en patientskade til Patienterstatningen (hvad de har pligt til), risikere at få en dissiplinærsag i Styrelsen for Patientsikkerhed eller oven i købet en politianmeldelse. Det gør de ikke!

    Patienterstatningen informerer ikke Styrelsen for Patientsikkerhed om sine afgørelser, og Patienterstatningen har ingen registrering af specifikke fagpersoner.

    Patienterstatningen informere sagens parter om afgørelsen, og Patienterstatningen forventer at afgørelsen bliver læst af det involverede behandlingssted, og det er så op til behandlingsstedet evt. at inddrage afgørelsen i stedets patientsikkerhedsarbejde.
    Privat kommentar (er ansat i Patienterstatningen).

Skriv kommentar