Østre Landsret stadfæstede onsdag eftermiddag forvaringsdommen over Timo Juutilainen Nellemose. Han blev i marts i år idømt forvaring i byretten for det brutale drab på læge Charlotte Asperud, som han overfaldt med et koben, efter han var brudt ind i hendes hjem i Tisvildeleje midt om natten i april 2019. Domsmændene i landsretten skulle alene forholde sig til straffen, da Timo Juutilainen Nellemose ikke havde anket skyldskendelsen fra byretten. Det var en enig landsret, som stadfæstede byretsdommen. Landsretten lagde i...