En ny uddannelse, som skal dygtiggøre medarbejdere i psykiatrien, er netop blevet godkendt i Undervisningsministeriet, skriver Mandat/net. Den nye diplomuddannelse henvender sig til sygeplejersker, pædagoger og ergoterapeuter og andre ansatte med mellemlange uddannelser inden for psykiatrien. Uddannelsen vil blive tilbudt af de såkaldte Centre for Videregående Uddannelse. I første omgang vil det dog kun være to-tre uddannelsesinstitutioner, som kan tilbyde den nye diplomuddannelse. Steffen Bang Nielsen