Lægemidlet NovoEight kan over tid reducere frekvensen af blødninger hos mennesker med hæmofili A. Det viser resultater fra en ny analyse af fase 3-data, som Novo Nordisk har offentliggjort på hæmatologi-kongressen i San Fransisco. Analysen viser, at de deltagere, som ved begyndelsen på behandling med NovoEight havde den højeste årlige blødningsfrekvens, opnåede den største reduktion i antallet af blødninger i behandlingsforløbet, skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse. »Analysen indikerer, at forebyggende behandling med NovoEight ikke blot reducerer en høj blødningsfrekvens...