Foto: Lars Andersen

Nej, man skal ikke politianmelde læger per automatik Det afgørende er, om der er grundlag for at gå til politiet med en sag – ikke om Styrelsen for Patientsikkerhed gør, som den har fået besked på af en minister. Ellen Trane Nørbys løfter endte som en tynd kop the.

»Læger, find jer i politianmeldelser«, lyder overskriften på Politikens sundhedsanalyse 25. september. Og i brødteksten konkluderer skribenten, at »det er altså en myte i lægekredse, at styrelsen politianmelder læger blot for bagateller.« Den forståelse af situationen er jeg nødt til at gå i rette med. For nej, man skal ikke politianmelde læger per automatik. Det håber jeg, at alle læger er enige med mig i, men der er også behov for, at sundhedsministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed læser med her i Dagens Medicin.

Det hele bunder i den store lægeprotest, der tidligere rejste sig mod Styrelsen for Patientsikkerhed. Bl.a. på grund af den såkaldte Svendborgsag, hvor en ung læge i en ulykkelig sag for alle involverede blev trukket igennem retssystemet bl.a. på baggrund af en udtalelse fra selvsamme styrelse, til hun blev frifundet i Højesteret i en sag om autorisationslovens § 75. Men også på grund af en generel strammerlinje med fokus på at skyde skyld på enkeltlæger i stedet for de organisatoriske strukturer, der oftest er grundlag for fejl i sundhedsvæsenet.

For at øge lægers tillid og retssikkerhed lovede sundhedsminister Ellen Trane Nørby en gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds politianmeldelser af læger, da hun kom med sin tillidspakke i januar. Allerede dengang slog vi fast, at gennemgangen ikke kunne laves af advokater alene. Uden lægeeksperter i det relevante speciale giver gennemgangen ikke mening. Det gælder i særlig grad sager om autorisationslovens § 75.

Ministeren lovede en ekstern, uvildig gennemgang. Kammeradvokaten, som er statens egen advokat, har så lavet en gennemgang uden at tage læger med på råd. Det er selvfølgelig ærgerligt, at ministeren ikke valgte at lytte – det øger i hvert fald ikke vores tillid til retssikkerheden.

Kammeradvokaten vurderer, at Styrelsen for Patientsikkerhed har forvaltet efter reglerne, når de har meldt læger til politiet. Men som altid ligger djævlen i detaljen: Daværende sundhedsminister Sophie Løhde understregede i 2016 vigtigheden af, at styrelsen politianmelder sager, hvor der er fagligt og sagligt belæg herfor, og hvor styrelsen vurderer, at autorisationsloven eller straffeloven kan være overtrådt. Det er det lille ord ‘kan’, som er den djævelske detalje. Med den udtalelse lagde ministeren en klar ramme for, hvornår Styrelsen for Patientsikkerhed kan sende en sag til politiet. Ministeren gjorde det også klart, at al anden praksis end denne er dybt kritisabel.

En myndighed har ifølge Justitsministeriet kun pligt til at politianmelde konstaterede lovovertrædelser, men er også berettiget til at sende sagen til politiet, hvis de har en formodning om en lovovertrædelse. Forholdsordren fra ministerens side var altså, at der skal politianmeldes, når der ‘kan’ være sket en lovovertrædelse. Kammeradvokatens undersøgelse viser derfor reelt kun, at styrelsen har fulgt ministerens strammerlinje og har politianmeldt læger nærmest som automatreaktion. Af samme årsag er det et forenklet billede, der tegnes.

Det er naturligvis en skæv tilgang til gennemgangen af politianmeldelserne. Det afgørende er jo, om der er grundlag for at gå til politiet med en sag – ikke om styrelsen gør, som de har fået besked på af en minister. Derfor er det ikke muligt at konkludere noget endeligt om sagerne, før vi ved, om politiet indbringer sagerne for domstolene, og dernæst hvordan domstolene afgør de sager, der måtte blive indbragt.

Vi mener naturligvis, at læger, der er farlige for patientsikkerheden, skal stoppes. Men det er ikke det samme som, at den generelle retssikkerhed for læger skal under pres. Desværre kan vi konkludere, at der stadig bliver set stort på lægers retssikkerhed. Og at den »vurdering af, om praksis eller lovgivning (herunder autorisationslovens § 75) bør ændres«, som Ellen Trane Nørby lovede, endte som en tynd kop the.

Kammeradvokaten har dog også fire anbefalinger i sin gennemgang, som jeg vil råde Styrelsen for Patientsikkerhed til hurtigst muligt at rette ind efter. Det gælder i særlig grad to af anbefalingerne. Den ene er, at Styrelsen skal vejlede sundhedspersoner om ikke at inkriminere sig selv. Det er helt grundlæggende for lægers retssikkerhed.

Den anden er, at Styrelsen skal være meget opmærksomme på de sager, hvor de får en lægefaglig vurdering, der sår tvivl om, om der er tale om grov forsømmelse eller skødesløshed. Det skal de lære af for at kunne drage en grænse for, om en sag skal til politiet eller ej. Det viser jo netop også, at det gør en forskel, at der er læger med i en vurdering.

Skriv kommentar