Modtager af legendepris: »Vi har glemt betydningen af den moderne generalist«
»Vi skal have lavet et system, hvor vi langt mere dynamisk løbende prøver at lave udvikling.« Sådan siger praktiserende læge Frede Olesen, modtager af Dagens Medicins frimærkepris, om almen praksis' fremtid.

Modtager af legendepris: »Vi har glemt betydningen af den moderne generalist« Efter ti års uforsonlig retorik ser både regioner og PLO ud til at erkende vigtigheden af et stærkt samlet sundhedsvæsen. Det er helt afgørende, at den ‘moderne generalist’ bliver anerkendt som en væsentlig spiller, mener Frede Olesen.

Det er ‘dræbende’ for almen praksis, hvis udviklingen af sektoren ikke bliver mere dynamisk, end den er i dag. Staten og regionerne skal anerkende vigtigheden af generalister i sundhedsvæsenet og sikre en løbende udvikling af primærsektoren.

Sådan lyder det fra praktiserende læge og professor Frede Olesen, der i sidste uge blev den første modtager nogensinde af Dagens Medicins frimærkepris. Prisen hædrer en levende legende i lægegerningen og er blevet tildelt Frede Olesen for hans store engagement som praktiserende læge og forsker, og den rolle han har spillet for mange afgørende forandringer i sundhedsvæsenet. Olesen har bl.a. været formand for Kræftens Bekæmpelse og den første præsident for det europæiske selskab for almen medicin ESGP/FM. I dag er han tilknyttet  forskningsenheden for almen medicin på Aarhus Universitet, hvor han følger udviklingen inden for primærsektoren tæt.

»I det store perspektiv er der stadig enighed om at have en stærk primærsektor i Danmark. Men det danske sundhedsvæsen er efter min mening kommet noget ud af balance de sidste ti år. På den ene side synes jeg virkelig, vi skal værdsætte nogle af de mange resultater, vi har haft inden for specialiseringen,« siger han og henviser til Danmarks vigtige rolle på f.eks diabetes- og kræftområdet.

»Men når det er sagt, har vi de sidste ti år glemt betydningen af en moderne generalist. Det kan både være den praktiserende læge, men det kan dybest set også være hjemmesygeplejersken, socialrådgiveren eller lægen på den medicinske afdeling. Og det, at vi har glemt den moderne generalist, betyder, at rigtig mange mennesker med komplekse problemstillinger og rigtig mange mennesker med multisygdomme falder igennem i de her år. Og det er bekymrende,« siger han.

Skab løbende udvikling

Ifølge den 70-årige læge kan man med god grund placere en stor del af skylden hos regionerne, men en del af ansvaret ligger også hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Hvor regionerne ikke har været gode nok til at prioritere den primære sektor som en del af det samlede sundhedsvæsen, har PLO haft en tendens til at melde sig helt ud. Ved at italesætte sig selv som ‘den ensomme cowboy’, har lægerne talt sig selv ud af fællesskabet, mener Frede Olesen, der dog oplever, at begge parter i de seneste to-tre år i stigende grad er begyndt at søge mod hinanden igen. Nu er det vigtigste at skabe en løbende udvikling på området, der ikke er afhængig af forhandlingerne om den tre-årige overenskomst, mener han.

»Vi skal have lavet et system, hvor vi langt mere dynamisk løbende prøver at lave udvikling. Sygehusvæsenet justerer vi mindst fire gange om året. Vi justerer det i finanslovsforhandlingerne, i økonomiforhandlingerne. SATS-puljeforhandlingerne og hver gang, der er en brændende platform, man griber ind overfor. Hver gang italesætter vi det som om, at det er godt for patienterne,« siger han.

»Omvendt justerer staten og regionerne kun almen praksis hvert tredje år og italesætter det typisk som, ‘vi gav flere penge til de praktiserende læger’. Det er ikke nok at justere almen praksis hvert tredje år, typisk som slutprodukt efter et års forhandlingsusikkerhed. Det er simpelthen dræbende for sektoren. Det gør, at investeringslysten og ansættelseslysten falder,« lyder det fra Frede Olesen.

Derfor ser han positivt på den nye overenskomsts fokus på kvalitetsklynger, som han håber vil forme fremtidens almen praksis. For her er der mulighed for løbende kvalitetsudvikling – endda på et grundlag, hvor viden og dialog mellem de enkelte lægehuse er et bærende element.

Og så drømmer han om, at de praktiserende læger i fremtiden kan finde tid til at komme mere ud til alle de borgere, der er i lokalområdet.

»Jeg kunne drømme om, at man i næste forhandling frigjorde f.eks.50 eller 100 timer om året, som lokalsamfundet kunne købe hos de praktiserende læger til formidlingsvirksomhed, deltagelse i lokalt udviklende arbejde og lignende. F.eks kunne de praktiserende læger tage ud og tale med en flok teenagere på den lokale skole eller være med til at belyse udviklingen i fedme i det pågældende område,« siger han.

»Det er en udvikling, der tager tid, og først skal vi jo have udviklet antallet af ansatte i almen praksis. Dernæst skal vi have udviklet infrastrukturen, så det er muligt at man kan have et  passende antal ansatte, og på sigt skal vi have flere praktiserende læger. Det er ikke noget, vi kan gøre på en time,« siger han.

Kommentarer

  1. Hvis vi skal kikke lidt på hvem der har skylden for at skubbe PLO ud i mørket – så må vi nok tilbage til 2013 og se på loven mod almen praksis, hvis drejebog blev kendt som “Captio PLO” stærkt inspireret af Lykkes vækstteam.
    Da overenskomsten blev opsagt og loven smækket på bordet forsøgte 100 vis af praktiserende læger at advare mod at man var igang med at knuse den danske model. Jeg håber alle kan huske at den daværende sundhedsminister blev hjulpet personligt af legender i almen medicin, til nøjagtig hvordan lovteksten skulle skæres for at glide ned og gå igennem.
    Resultatet har været skræmmende. PLO blev rystet. Stor afvandring fra faget. Alvorlig krise i yderområder. Sundhedsvæsenets billigste led er ved at synke i knæ. Vi har ikke ramt bunden endnu – vi synker stadig.
    Politisk ønskede man udover at ændre PLOs forhandlingsret også at gribe administrativt ind i fagligheden. Nu skulle der laves koder, års kontroller og ensartet kvalitet, resultatmålinger. Alle opgaver kunne fragmenteres og uddelegeres. Alt sammen tanker hvis inspiration er kommet et sted fra….. nemlig de personer, der har haft adgang til at overbevise politikerne om at det er den rigtige måde at styre de uensartede rådne æbler i almen praksis.
    Siden har PLO måtte knokle for at få politikerne til at forstå værdien af almen medicinske kerneydelser. Nu efter 4 års knokleri ser det ud til at vi har slået hul gennem muren af politisk og administrativ skepsis. Politikerne skal hjælpe almen praksis med at bevare familielægen/familie klinikken. Det er nøglen til at kunne bringe os ind i en fremtid med flere ældre, flere kroniske lidelser, samme ressourcer.
    Jeg ved godt hvem jeg vil takke for at vi nu kan tale om kvalitet i almen praksis på en anden måde. Vi kan takke alle de hårdtarbejdende kollegaer der gennem de sidste 4-5 år har lagt hele deres sjæl i at fortælle og forklare omverdenen hvori almen praksis værdi består og hvad vi er værd for samfundet og det sammenhængende sundhedsvæsen.
    Tak til alle jer kollegaer der har arbejdet så hårdt for at få vores kerneværdi på dagsordenen, som har formået at trække PLO tilbage på banen, som en part der atter bliver hørt og inddraget selvom vi blev smidt ud og kørt over – selv af folk som står os nærmest. Jeres indsats har været og er enestående og legendarisk.

Skriv kommentar