Aarhus Universitetshospital og de fire hospitaler under Hospitalsenhed Midt i Silkeborg, Hammel, Viborg og Skive har fået bevis for, at de arbejder tilfredsstillende med kvaliteten i dagligdagen og lever op til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Alle hospitalerne er for nylig blevet akkrediteret af det landsdækkende akkrediteringsinstitut IKAS, der gennem såkaldte surveyors – et hold af sundhedsfaglige kvalitetsdommere – har finkæmmet hospitalerne og set arbejdsgangene efter i sømmene. Fælles for de midtjyske sygehuse er, at surveyorne ved deres tidligere besøg...