Mens vi venter på bombardementet Det er en myte, at sundhedsvæsenet er økonomisk forkælet – faktisk er virkeligheden langt fra det billede af enorm vækst, som Noa Redington forsøger at tegne. Men vi kan håbe, at hans forventning om et »bombardement af sundhedsmilliarder« kommer til at ske.

De fleste af os, der har vores daglige gang i sundhedsvæsenet, oplever jævnligt, hvordan sundhedsvæsenet er presset økonomisk. Det kommer bl.a. til udtryk i form af stigende arbejdspres, sparerunder og overbelægning. Men der lader til at være håb forude.

I Politiken 9. september kunne man læse et indlæg fra Noa Redington, som er tidligere særlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Han giver det råd, at man skal søge dækning, fordi »vi bliver bombarderet sundhedsmilliarder«. Man må forstå, at »den store vinder af folketingsvalget er det danske sundhedsvæsen«, og desuden giver Redington udtryk for, at vi i dag bruger flere penge på »jodtabletter, gazebind, sygeplejersker, læger og operationsstuer« end for 10-15 år siden. Flere penge på sundhedsvæsenet, forstås.

Jeg vil starte med stilfærdigt at gøre opmærksom på, at folketingsvalget hverken er afholdt eller udskrevet endnu. Det samme gælder det omtalte bombardement med sundhedsmilliarder – checken med milliarderne er heller ikke udskrevet endnu. Sundhedsvæsenet kan knap holde skindet på næsen, som budgetterne ser ud i dag.

De faktiske forhold i sundhedsvæsenet er sådan, at det er tiltrængt med det bombardement af såkaldte sundhedsmilliarder, som Noa Redington har set i sin krystalkugle. Jeg ved godt, at der florerer en myte om, at sundhedsvæsenet er økonomisk forkælet, men det er netop en myte. Det demografiske træk (flere ældre, som får behov for flere behandlinger og mere pleje) og udviklingen af nye, dyre behandlinger gør, at vi risikerer at stå med et forsømt sundhedsvæsen, hvis ikke der kommer substantielle løft. I dag matcher ressourcerne ikke opgaverne, og kigger vi ind i fremtiden, så tårner opgaverne sig op.

Lad mig komme med nogle eksempler:

  • Det er rigtigt, som statsministeren har fremført, at der er ansat flere læger på de offentlige hospitaler siden 2001. Men antallet af ansatte på hospitalerne er kun steget med fire personer (ikke procent) siden sidste valg (2015-2017).
  • Fra 2001 til 2017 er der blevet ansat 16.000 flere i sundhedsvæsenet, men langt de fleste (13.600) blev ansat i højvækstårene frem til 2010. Fra 2010-2017 er der kun ansat 2.700 personer. Flere læger og sygeplejersker, men færre SOSU-assistenter og lægesekretærer. Siden 2010 er der kommet 260.000 flere patienter på sygehusene. 3.300.000 flere ambulante besøg og 45.000 færre indlæggelser.
  • I fire ud af fem regioner er de medicinske afdelinger plaget af overbelægning (90+ belægning).
  • Fem ud fem regioner laver besparelser i næste års budgetter for at løse andre opgaver

Vores sundhedsvæsen er godt, men også under stort pres. Der er hårdt brug for sundhedsmilliarderne, men pt. er virkeligheden langtfra bombardementet og det billede, Redington tegner.

 

Skriv kommentar