Mens lægernes fagforeninger og amterne er ved at varme op til nye overenskomstforhandlinger, kan overlægerne glæde sig over de seneste års lønudvikling. Allerbedst er det gået for overlæger og lægelige chefer på Bornholm. Deres lønningspose alt inklusive er således blevet mere end 20 pct. tungere fra maj sidste år til maj i år. Næsten 81.000 kr. om måneden er den gennemsnitlige løn for de 19-20 overlæger og lægelige chefer, som har ansvaret for bornholmernes sundhed. Dermed ligger de bornholmske lønninger...