Mandag fik apotekerne konkurrence fra et nyt selskab, Euromedicin, som tilbyder receptpligtig medicin hentet hjem fra billigere apoteker rundt om i EU. Medicinen skal ordineres af den praktiserende læge, som sender den elektroniske recept til Euromedicin, der formidler kontakten til et apotek i EU, som så står for kontrol og forsendelse til forbrugeren. Foreløbig omfatter sortimentet receptpligtig medicin som P-piller, spiraler, appetitnedsættende præparater, potensmidler og midler mod henholdsvis knogleskørhed og hårtab. Disse præparater er ikke tilskudsberettigede. Medicinen leveres ifølge firmaet...